NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

34

Han prædikede ofte og aldrig kan jeg glemme, naar han holdt Indgangsbønnen; han foldede, næsten knugede Hænderne, lagde sit Hoved helt ned paa Be- depulten, som udelukkede han hele Verden og bad med gribende Inderlighed altid den samme B øn : Herre Jesus! kom at røre Mig med Din den gode Aand o. s. v. Jeg syntes altid, at saaledes burde Jesu Disciple have bedet i Gethsemane Have. Under Prædikenen, der var meget tanketung og lang, kunde jeg ikke ret følge med — men saa kom Velsignelsen! den tog man med sig! Videbech derimod blev aldrig træt, han var jo selv en saa alvorlig Troende, at mange Døende eller de Nærmeste vilde have ham hos sig til det Sidste.

TUREN TIL SOPHIEHØJ. T iet Aar Morfader var død, boede Mormoder med sine U to Døttre Sophie og Jacobe hele Sommeren hos sin Søn, Forstraad Wegener paa Sophiehøj ved Gisselfeld og da Mormoders Fødselsdag d. 3. Juni, nærmede sig! bestemte Fader, der elskede sin Svigermoder, at vi skulde rejse derned og overraske hende; de Andre blev saa indviede i Hemmeligheden. Han bad da Chr. W in­ ther skrive en Sang, der findes i hans samlede Digt