NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

KRIGEN 1848. J eg raaa have været et sent udviklet Barn, thi om Krigen 1848—50 har jeg meget faa Minder; naar kun Fader og Moder ikke var bedrøvede, levede jeg sorgløs. Enkelte Ting greb mig dog stærkt og jeg hu­ sker de Dage, som var det i Gaar. Fader havde mødt Hornemann, Landsoldatens Komponist, den Dag han havde componeret sin vidunderlige Sang. Han havde fortalt Fader, at han havde skrevet den ned, et Par Takter ad Gangen, løbende frem og tilbage mellem Skrivebordet, hvor Faber sad og skrev Ordene, og Kla­ veret. Fader fik Hornemann med hjem og han spillede da Sangen for os. Navnlig d e Strofer: »og den har Tysken haanet og traadt den under Fod« rørte mig 10 Aars Pige til Taarer. — Og saa var der en anden Sang, som mer eiWnogen anden satte mit Sind og min Fantasi i Bevægelse, det var: der var noget saa hemmelighedsfuldt rystende og dog begejstrende over den; og selve Dagen for d en Sejr husker jeg; det var allerede sent den varme Sommei- aften, da vi hørte en klar Damestemme synge: »Dansken har Sejer vundet!« »Det er jo Louise Linds Stemme!« udbrød Modei, vi ilede Alle mod Laagen, ja, det var Lind og Louise, der maatte meddele den glædelige Nyhed; de, Fader og Moder vare som elektriserede af Begejstring, dei I Natten klam og kold paa Fredericia’s Vold,