NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

4 5

til os Alle! Og tilsidst tog han noget op! min Con- firmationspresent!! ! Jeg maatte gaa ud af Stuen, men Fader kunde ikke dye sig, og da jeg kom md i det lille, venlige blaa Musikværelse, hvor alle stod om b a- der med glade Ansigter — gav han mig en Æske, jeg lukkede den op, indeni laa: en Armring af massivt Guld, besat overalt med Granater! Hvor jeg blev hen­ rykt, jeg har aldrig ejet noget saa smukt! T o r s d a g d. 7. S e p t em b e r komHartmann hjem fra Rejsen og alle Hartmanns og Gades var hos os om Aftenen. Her var uhyre morsomt. De havde alle Grtt nat-Preciosa paa ligesom, men ikke nær saa kønt, som vort. Vi var Alle meget lystige. Ved Bordet faldt der mange morsomme Historier fra Rejsen, Skaaler blev udbragt og her var — dejligt! Gade, som jeg sad ve Siden af, beundrede meget mit Armbaand og vil e prøve det, men det var rigtignok en god Del for snæ vert. Gades tog tidligt bort med Omnibusen, da de skulde til Byen 10 ®/4, men da de var gaaede, d^ lsede vi først almindelige Danse og saa Scener af »et Folke­ sagn«, hvortil Hartmann, som Componisten, naturligvis dejlig kunde spille. Det er en dejlig og animerende Musik. Fader og Emil Hartmann klædte sig ud som Elverpiger med Plaids og Bordtæpper, Slør og Vier^ lånderhatte, det var uhyre comisk, jeg maatte hvert Øjeblik trække mig ud af Styret for at le i Ro, mon jeg foer snart ind mellem de andre. Tilsidst dansede vi Alle i en lang Række ind i Musikværelset, hvor vi slog Kreds om Komponisten og takkede ham. e gi sent. Længe har jeg ikke moret mig som i Atten! Aa, den velsignede Hartmann! og alle hans velsignede Børn! „ . . „ F r e d a g d. 8. S e p t em b e r . Moder, Fader og jeg