NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

46

tog ind til Byen og var i Teatret Vi saa »et Folke­ sagn« og »Indkvarteringen«. Jeg morede mig dejligt. Der i Directionslogen er meget morsomt, der var saa mange fra Teatret: Schram, Høedt, Bournonville og — H. C. Andersen, som jeg hilste paa. M and ag d. 11. S e p t em b e r . Jeg maa le af Axel; han ligger inde i sin lille Seng og hører min Pen skrabe. Da han har faaet at vide, at jeg skriver Dagbog, siger han: »Skriver Du, hvad vi har spist? hvorledes Moder har opført sig?« »Nej, min Dreng! det er jo altid ens, altid lige sød og yndig!« »Ja, men Jomfru Berg er næsten sødere!« »Fy ! Axel!« »Nej, ikke sødere, men smukkere, det maa Du undskylde mig!« Jeg sagde ham, at man »næst Gud skulde holde mest af sine Forældre«. »Del gør jeg ogsaa, men rødt Haar er dog køn­ nere end sort!« Han vil ikke lade sig snakke fra, at Moders lyse, kastaniebrune Haar er sort. L a n d s t e d e t d. 8. Juni 1855. I Onsdags d. 6. kom vi da endelig paa Landet; d. 29. Maj sneede det og 1. og 2. Juni fyrede vi i Kak­ kelovnen. Nu er Vejret dejligt. Vi har meget at tage Vare paa; Jomfru Berg er i Hamborg og det er i Dag min søde Lenekats Geburtsdag. d. 9. Jun i. Jeg er i Aften saa urolig efter at have faaet at \ide, at min søde Sophie Gade er syg. For tre Uger siden fik hun Tvillinger og har været meget rask, indtil