NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

5 3

Tidt dansede vi, naar der kom Besøg, og manglede vi en Herre til en Tour, fik vi uden videre Onkel Møl­ ler trukket bort fra Bøgerne; han var saa frisindet og glad, at han ikke fandt noget ondt i, at han, som Præst, deltog i, og ikke vilde forstyrre de Unges skyld­ fri Glæder. Jeg var saa ung, kun 17 Aar, saa jeg kan i e huske hans Prædikener, ved ikke om han var nogen synderlig god Prædikant, men at han var en udmærket Præst, en Ven for sin Menighed, der hjalp dem i Soig og i Glæde, det ved jeg, og Tante Line, der kendte hans Sognebørn gennem ham, var ogsaa saa elske , hun talte saa mildt til dem, plejede dem, naar de var syge, og tog Del i deres Glæder. Et enestaaende Hjem ! hvor vemodigt vilde det være at se den Præstegaar igjen, nu da det elskelige Par forlængst er døde! Det vilde gaa mig som Maleren Palmer i Fru Gyllembourgs »Extremerne«, da han stod foran Bakkehuset og læste. »Her b o e d e Knud Lyne Rahbek og hans elskelige Hustru.« — De b o e d e der, men de bo der ikke mere — vend om, stakkels Pilgrim.«

HUMBLE PRÆSTEGAARD PAA LANGELAND. D et var med Taarer i Øjnene vi forlod Dalby Præste- gaard og vinkede Farvel til dens Beboere, men Sommeren skulde dog bringe flere Glæder — om end af en anden Art — saa dog Glæder, der no un e faa et ungt Hjærte til at banke. Tante Lines Søs er,