NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

58

— altid jeg og Børnene — i Havestuen i det yndige Tusmørke; Tante Malvina fortalte da Eventyr og fan­ tastiske Historier for Børnene. Jeg tror aldrig, jeg har hørt Nogen fortælle som hun. Hun va r selve Even­ tyret med al dets Ynde og Poesi; i hendes Mund fik Sagnene Liv og Sandhed, man fandt det ganske natur­ ligt, at de gode Feer bragte Gaver og Lykke, at Raa- kalven og Fuglene talte og Dværgene kom frem. On­ kel Johan, der var meget kritisk og satirisk, sad hem­ meligt og nød hendes Fortællinger — men vækkede os op ved at sige: »Kom nu lidt ned til Jorden, søde­ ste Malle!« Saa lo hun og sagde: »Ja, lille Wegener!« Alle Børnene var saa velbegavede og kønne og saa venlige mod mine Smaafolk. Det var et uforglemmeligt Besøg. HJEMMET I BREDGADE 1855—1859. 1 1855 overdrog Fader sin Papirhandel til Buchwald og blev Grosserer; han købte Henriques Gaard paa Købmagergade; mens den blev nedrevet og ombygget, skulde vi bo i Bredgade og i Oktober skulde vi for­ lade det gamle Hjem. Det var den sidste Eftermiddag, jeg gik rundt i Stuerne, som jo gemte saa mange lyse Minder fra Barndommen og de første Ungdomsaar, jeg stod længe ved Vinduet og saa ud i Gaarden, hvor vi havde leget som lykkelige Børn. Waisenhusbørnene legede derude — vor Karl, Johan, kørte den tunge Trillebør frem, han skulde rundt med Papir til Kun