NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

64

k an jeg nu se a f B reve, f. E x . et fra M eldahl. F a d e r h avd e truffet ham i F lo re n tz og in d førte h am hjemm e. H an v a r m eget sm u k og elsk væ rd ig, je g v ed jo n o k, at h a n s e n e re fik m an ge M od standere, m en j e g h u sk er h am k u n som en e lsk væ rd ig V en og tro fast lige til sine sidste D ag e; han sk re v en G ang til F a d e r: Sirandstræde 652, d. 24. Juni 1857 Kæ re Hr. W a n sc h e r! Ja det u n d rer D em vel m e­ get at je g sk riv er D em til, og n aar De er fæ rd ig m ed at læ se, h vad je g nu h ar isinde at tilsk rive D em , saa siger D e vel »det ku n d e han da godt h ave ven tet m ed at fo rtæ lle m ig til je g k om hjem .« — Men det er T a k ­ n em m eligh ed, der i D ag tvin ger m ig til at sk rive. Jeg ved ik k e, h vo rled es je g sk al tak k e D em , fo rd i D e saa v elvillig aabn ed e m ig D eres H jem . Det fo rek om m er m ig, som om je g ald rig h ar ken d t n o get saa godt, som det, De m ed denne D eres G od h ed h a r lad et m ig b live delagtig i. N aar je g bestem m er m ig til at b e sø ge D eres H jem , saa er det som d er ven ted e m ig et stort G ode, det fo re k om m er m ig, at je g k an tale m ed D eres F ru e ’, som om hun v a r m in M oder, og D eres B ørn , S to re og Sm aa, h a ve altid m od taget m ig saa venligt, at je g ofte k om m er til at tale til dem , som om det v a r en a f m ine egne S ø sk en d e, je g talte m ed. De ser, k jæ re Hr. W a n sch e r, at je g , der ik k e ret h ar k jen d t n o get H jem , v irk e lig k an h a ve go d G ru nd til ret a f H jæ rtet at tak k e D em fo r det store G ode, der saaled es b y d e s m ig, og nu ofte faar L e jlig h e d til at glæ de m ig over, at F o r ­ syn et lo d m ig m øde D em i F lo re n tz. A ltsaaa, ret in ­ derlig T a k ! og v æ r h jæ rtelig hilset a f D eres hen givn e F. Meldahl.