NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

66

I B red g ad e b lev v o r K red s senere fo rø get m ed Vi- debech, og H. St. Helms, der kom som Im fo rm ato r for V ilh elm og O scar, H elm s v a r en rigtig fo rn ø jelig, ung Student, der jo selv i sine » L ivserindringer« h ar fo r ­ talt, at han, »som alle de andre unge M ennesker, der k om h o s W a n sclie rs, b lev d ød elig fo relsk et i V illielm ine.« J e g v a r saa h eld ig, at Ingen svæ rm ed e fo r m ig, før den rette kom , je g v a r en kæ r F o rtro lig fo r M ange og b efa n d t m ig sæ rd eles vel i den P osition . V illielm in e, eller som vi altid kald te h e n d e : »Vister« v a r m in kæ reste K am m erat i L eg, da vi v a r B ørn, og senere genn em alle F o r h o ld ; vi T o fulgtes m est m ed F ad er, je g tro r næ sten han var l i d t stolt a f os, og hun v a r og saa d ejlig allerede som B arn. N aar vi kom p aa B ø rn eb aller, storm ede D ren gene hen og engagerede hende, v ar der en Søn i Huset, sku ld e hun aabn e B allet m ed h am og h en d es K jo leliv glim rede a f C o tillo n so r­ dener og h end es sm aa Hæ nder v a r fulde a f B u k etter; det gik ligesaa da v i b le v vo xn e, m en hun h avd e en saa ren og yn d ig N atur, at h u n ald rig b lev fo rfæ n gelig — ald rig n o gen sin d e co q u ettered e; hu n v a r den k æ r­ ligste D atter og — je g tro r n o k — M oders specielle — Y n glin g . V i fik jo — som sagt — næ sten h v er A ften m egen M usik, m en vi h en gav os dog ogsaa til andre — - m aa- ske ik k e saa h ø jtflyven d e A d sp red elser, saasom at sk rive Sedler, digte L ejligh ed s-R im o. s. v. Jeg h u sk er en A ften i Marts, at nogle a f os v a r travlt beskæ ftiged e m ed at »digte« til O scar, h vis F ø d selsd a g det v a r D a- ' gen efter; nogle andre » skrev Sedler« og H elm s havd e faaet fø lg en d e E n d erim o p givn e: d øje — Ø je — K u rv — Spurv, Det vak te m egen Ju bel da h an — efter at have