NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

6 7

grundet lidt — hurtig udfyldte Linierne og læste op: Jeg kan ikke døje at se i hendes Øje! jo mer jeg ser, jeg ser en Kurv! Gud give, jeg var en Spurv! Han havde jo aldrig lagt Skjul paa sine Følelsel og vi forstod derfor Alle det — halv humoristiske — Hjærtesuk. Ved det andet Bord var der imidlertid blevet arbejdet flittig paa Fødselsdagsdigtet til Oscar, og Emil Hartmann var kommet med følgende værdi­ fulde Bidrag: Chocolade En Krukke Pomade Paa Sølverfade gør Haarene flade Gør Hjærter glade og Ejerne glade! Chocolade! En Krukke Pomade! og indtagende og gærne sang sine smeltende Sange af »Berthas Claver« og »Den sidste Nat«. Han fortalte saa morsomt om Theatret og Skuespilkunst, en Gang var vi dog næsten kede af, at han med stor Tydelighed fremstillede, hvor vanskelig det var for Wiehe, som Chévalieren i »Ninon« at knæle for Ninon, da han har faaet at vide, at hun, som han har tilbedt, er hans Moder. Han skulde nemlig tage Hensyn til sin Kaarde, sin fjersmykkede Hat o. s. v. Vi havde netop beun ret den Overgang fra glødende Elskov til sønlig Ærbø ig- hed, som vort Ideal Wiehe havde fremstillet og da vi næste Gang saa »Ninon«, forstyrrede det os meget at være kommet »bag Coulisserne«. Hos Assessor Collins, der boede ovenover os, kom vi meget, det var jo saanemt at løbe op ogned til hinanden. Der traf vi ofte Høed t , der var megetsmuk