NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

68

Som S k u esp iller v a r H øedt jo frem ragen d e, og h an s Sp illem aad e k om N u tidens næ rm est v ed sin N a­ tu rligh ed. Jeg v ar m aaske fo r u n g til ret at p aa skø n n e F ru H eib ergs G eni. Jeg b eu n d re d e hen d e og svæ rm ede fo i hende, n a ar hu n v a r den unge, livlige, bed aaren d e P ige i L y stsp il eller V a u d e v ille r som f. E x . i »Debatten i P olitivenn en« , »K væ k eren og D an serinden« o. s. v . ; m en je g nød hende ald rig fuldtu d i h end es tragiske R o ller; den tilsp id sed e, m an iereifde M aade og den lidt slæ bende D ictio n b etog m ig ik k e ; je g syn tes ik k e, hun v a r L a d y M acbeth f. E x., m en fo restilled e at væ re det. A n d erled es er det gaaet m ig m ed en N u tids-Skue- sp illeiin d e, A n n a L a rsen i »K am eliadam en« f. E x .; hun v a r »K am eliedam en«. Ja, T h eatret spillede en stor R olle for os. V i havde en L o g e h v er Uge og m ored e os vid u n d erligt. Den G ang sad altid D igtere, K om p o n ister o. s. v. i det ven ­ stre H jørne a f 1 . P ark e t og je g h u sk e r en A ften, hvor Em il H artm ann h avd e væ ddet m ed M i n i s t e r H a l l om, at han k u n d e lad e væ re m ed at le, n a ar A d o lph R o sen kild e i »de F attiges D yreh ave« u fo rstyrrelig sad og talte sit: » T ik — . T a k !« m ens h an s D atter — bag hans R y g — b lev b o rtfø rt a f sin E ls k e r ; — vi var m eget spæ ndte p aa U dfaldet a f V æ d d em aalet, m en det vared e ik k e læ nge, fø ren d Em ils b rag en d e L atter lod sig høre. E n A ften , da v i v a r henne at h øre »D on Juan« og ju s t ik k e h avd e beu n d ret Md. S ah lgren som Zerlina, da hun staaende helt henn e ved L am p e ræ k k e n — ald eles lid e n sk ab slø s san g: »A k! k an m ig Ingen sige! h v o r je g den T ro lø se sk al find e?«