NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

70

G rand seigneu r, d er sik k e rt ik k e fik saa glim ren d e L ø ­ b eb an e, som hans un ge E v n e r syn tes at lo ve, m en han b ek laged e sig ald rig og b le v ald rig bitter«. — Ja, h an v a r en K u n sten s G ran d seign eu r! det følte vi, n aar han som 80aarig M and b esø gte os, en d yb og æ del S jæ l, et frisk t L u n e, som v a r h an endn u den u n ­ ge S tu d en t; det v a r jo ik k e alene M usikken , m en K u n ­ sten i det Hele, der o p fyld te ham , og h ver G ang han h avd e væ ret her, v a r det, som v a r v o re Stuer op fyld t m ed K u nst og S køn h ed . Han og ge sam m en, som om de v a r jæ vn ald re n d e , og je g tror, at det, at h an følte sig fo rstaaet a f os, gjo rd e h am glad v ed v o rt H jem ; ik k e at b live m ødt m ed S ym p ath i og F o rsta ae lse er jo svæ rt fo r alle, m en vel svæ rest fo r en K u n stn er; en D am e fra en lille B y h ar fo rtalt m ig, af Steenberg, en G ang efter en K o n ce rt sagt: »N ej! saa vil je g h ellere ligge ude i en H østak og syn ge fo r H im lens Fu gle!« — Sidste G ang h an besøgte os, san g han en D el a f sine egne Sange, d er endn u ly d e r i m ine Ø ren. Hans D ød sm ertede m ig og sm erter m ig endnu. Jeg k an ikke m o d staa at hidsæ tte et a f h an s e lsk væ rd ige B rev e ; je g h avd e i et B re v til h ans N iece talt om v o r U ngd om s N yd elser f. E k s. ved D ich terliebe, og fik saa D agen efter fø lgen d e B re v : Clas sengade 27 A , 11. Oktober 1910. »Im w u n d e rsch ö n en Monat M a i ! K æ re F ru e ! Ja, D e m aa tro, T rin e og je g m indes den u n d er­ skøn n e T id der svan d t, og b lev B egge rørte over D eres B rev til m in N iece. Men v i er jo ik k e læ n g er unge og hele V erd en ik k e læ n ger saa sm uk, som da Sverk el san g sin G læ de ud v ed G en syn et m ed L id e n K irsten.

Johanne k u n d e sp ø ­

der, h avd e