NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

73

1 N ø rg aard 2 D rew se n 1 T rie r o. s. v. D a M eldah l k om til:

1 T rier, sagde han leende'. »En F r i e r ? je g k u n d e d o g n o k h ave L y s t at vide til hvem ?« E t B al h o s V in cen t var den G ang noget a f det Fin este og en d ejlig A ften b le v det. Jeg sk re v en G ang til Em m a V edel, født Hartmann, og m in d ed e h en d e om d e n Aften, hendes S var gen­ giver je g h er, da je g syn es, det giver et saa levende Billede a f d e n A ften s F e st og G læde og a f den unge, straalende P ige. K æ reste N an n a! »Ja, je g h u sk e r end ik k e d e P erson er D u næ vner m ig fra d e t B al. U ng v a r je g jo , og je g h usker vi vare m eget im p o n ered e over, at den statelige Væ rt selv kom op i K væ sth u sg a d e og in d b ø d os til Fest, og at han selve F e staften en stod v ed Indgan gsdøren og gav B uket til h v e r a f D am ern e som V elkom sthilsen . S aa gik der jo R ygte om , at h an s F o rlo velse skulde d eklareres den A ften , og m an gæ ttede jo n o k m ed hvem ! Jo n n a Stam pe, f. D rew sen h u sker je g tydelig som V æ rtin d e, d ejlig v a r h u n ! Spæ n din gen var stor, da Skaaltalern e b e g yn d te v e d B ordet, m en N yheden kom bare ik k e. E llers tro r je g n o k , at h v i s v o r sm u kke Væ rt h avde baaret sig ad ligesom A n d ers i V isen , der gik i P ig e r­ nes Rad, h ø jd e sin R ø st og sag d e: »en lille Pige hun skal b li’ m in !« at v i saa A lle, som Pigerne i V isen h a vd e sva ret: »A n d ers tag m ig, A n ders tag m ig o. s.v.« Søllerød 1910.