NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

75

ny H jem b le v in d viet m ed en stor F e st ved S ø lvb ryl­ luppet d. 19. M aj. V e d denne L ejligh ed h avd e O n kel E d va rd C o llin sk re v et en Sang, der begyn d te saaled es: V i traad te in d ! og se, de h ø je Muser fra L o fte t sendte os an tikke Blik, h vis d e t t e S y n ej M un terheden knuser, saa sk er det v e d at gaa p aa M osaik. P a a W a n sc h e rs Sm agfu ld h ed v i dog kan stole,

A n tik k en s R o ej p asse r fo r vo rt Sind, d e t h ø re r til den n ed erlan d sk e Skole, d erfo r det var, at her* v i fø rtes ind. * i Spisestuen.

I m an ge A ar b o e d e O n k e l T h e o d o r og T ante S o ­ phie p aa GI. K o n g e v ej i en a f F a d ers E jen domm e. Tante S o p h ie g jo rd e altid sit H jem saa hyggeligt, og vore sm aa K u sin er vare saa glade, naar vi kom , og lyttede m ed straalen d e Ø jn e til al v o r muntre P assiar m ed T an te So ph ie, der elsked e o s — højt — tro r je g n o k , som hun elskede sine egne, kære Sm aapiger. I 1860 v a r h u n d esvæ rre m eget syg og vi N iecer sk ifted es til at væ re h os hende. Da j e g vai der, sku ld e h u n n etop m od tage en ung Pensionæ r; det var Stud en t Hans V. Berg, der h avde væ ret i Huset hos O n ke l S everin B in d e sb ø ll og Tante Caroline i Bis- pegaard en i N y k jø b in g p aa F alster, Jeg var jo saa nødt til at væ re H u sm od er, og gjo rd e alt i Stand til hans M odtagelse og v a r m eget spændt paa, hvordan han var, h an sk u ld e jo nu tilhøre vor Kreds, vilde han virk e fo rsty rre n d e ? D et viste sig dog straks, at han v a r en fin og e lsk væ rd ig ung Mand, en dygtig og flink Stud en t og m eget m u sikalsk, hvo rfo r v i ogsaa snart fik dannet en lille M u sikforening m ed E m ilH a it-

n æ s t e n lige saa