NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

77 M iddag, de gav til Æ re fo r os n yfo rlo ved e P a r, føler jeg en d n u — saa gam m el je g er — en stor Flauhed, thi je g b a r m ig ad som om je g v ar 13 og ikke 23 Aar. D a M inisteren b ø d m ig sin A rm fo r at fø re m ig til B ord s, sagde je g gan sk e unbefangen, »at je g skulde h ave V id e b e c h til B ord s.« L eu n in g lo godm odig og sag d e: »m en saa m aa je g m aaske have den Æ re at sidde p aa D eres anden Side?« Ikke saa nem t slap jeg fo r V en n ern es D rillerier, n avn lig v ar Johannes Z øyln er u u d tøm m elig i at drille m ig derm ed. H os T øm m e rh an d ler T r ie r ’s, der boede paa V ester­ b ro gad e N r. 17 k om v i m eget ofte. T rier var gift m ed B ella N ath an so n og b aad e h an og hans Kone vare døbte Jø d er. H un v a r D atter a f »B erlingske Tidendes« R ed aktør, »gam le N athan son«, saa je g traf tidt den in­ teressan te gam le M and d er i Huset. Jeg h ar altid haft en F o rkæ rligh e d fo r Jøder, deres hurtige, klare H oved er, deres D ygtighed, Energi og G o d gø ren h ed . T rie r v a r en e lsk væ rd ig, d ygtig og travl Mand og hans K o n e no get a f det elskeligste, m an kan tæ nke sig, naar je g læ ser R eu ters » L andm an dsliv« og det gøi je g id etm in d ste e n G ang om A aret — tænker jeg, ved den lille P ræ stek o n e , p aa B ella T rier. Sm u k v a r hun m ed K ap pen om de endnu fine K in der, og n aar je g tæ n ker paa, hvorledes hun i sin T rav lh e d som fu ld en d t H usm oder trippede om med sin lidt ru llen d e G ang og sørged e for Alle og dog lia\de saa m an ge T a n k e r og Interesser fo r det Højere, elsker je g M indet om h en d e og læ n ges efter h enae. V id eb e ch , d er v a r en intim V en a f Sønnen, E in st T rier, spiste til M iddag h o s dem h ver T irsd ag, og jeg b lev da ofte b u d en m e d ; gladest var F ru Trier, naar