NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

81 S o lstraale h u n var, m ed sit lyse Haar, klare Ø jne og sm ilend e M un d; n a ar h u n ved P lan k evæ rk et eller bag H æ k k en ud til M arken, k ald te : »Helene!« kom V ilhelm og O s c a r gerne ilen d e og disse lykkelige Somm er-A ar b le v d a o g sa a F o rsp ille t til hendes Æ gteskab med V ilh elm . Immanuel og Ewald v are som hjemm e hos os. Im m an u el v a r n u sæ rlig m in Y n d lin g og jeg ligeledes han s, tro r je g n o k , idetm in dste v ar den 9-Aars Dreng næ sten ja lo u x p aa V id eb ech . D et m aa h a ve væ re t et h ø jst interessant H jem for H vem , d er k u n d e »væ re m ed«; ofte traf vi Monrad og Hald d erin d e, m en v e d de selskabelige Samm enkom ­ ster b le v der ik k e »talt P olitik« . Jeg h usker, at Fenger en G ang s a g d e : »Ja, n aar v i kom m er samm en til M id­ dag, h vile v i ud og søge at glemm e Politikken.« En vis F o rh o ld sre g e l, n a ar m an ik k e vil slide sig op! og vist egentlig en V illiesag, som Alle kunde prøve paa at gen n em fø re, selv om det ik k e er P olitik, der optager dem .

KRIGEN 1864, O m de b e væ ged e T id er, der gik fo ru d for Frederik d. 7ds. D ø d er der sk revet saa m eget og det kan jeg h eller ik k e m agte, S ø n d a g d. 15. Nvbr. 1863 kom jo D ø d sb u d sk a b et og je g b lev — som Alle — uhyre be­ taget. O g h v o r tyd elig m indes je g den Aften, da K o n ­ gens L ig b le v fø rt h ertil! M eldahl havde skaffet os u dm æ rk ed e P la d se r til at se den sørgelige L igfæ rd,