NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

83

og at v o re T ro p p e r trak sig tilbage.

Alle sørgede, og

da je g k om h en i K irk en om Søndagen sagde

G r u n d t ­

v i g , at d et F o r r æ d e r i h avd e betaget ham , saa han ik k e k u n d e p ræ d ike, m en b ad os gaa til A lters; efter A ltergan gen b a d h an varm t og begejstret fo r F æ d re ­ lan det og da h an sagde Am en, sagde hele M enigheden: Am en, Am en, m en A lle græ d — og kund e næ sten ikke syn g e S alm en : U rolige H jæ rte! . D o g v e d det sidste V e rs : U rolige H jæ rte! lu k op fo r Guds F red , som du lm er al Sm erte og sm iler d e rve d !

v ar det, som san k der lidt F re d ned i vore sorgfulde Hjæ rter.

N aar je g n u tæ n ker tilbage p aa den V inter, kan der altid hai væ ret æ n gstelig — ku n d e udholde at gaa i den evige A n gst og U ro. V id eb e ch og je g h avd e svæ rm et samm en fo r» F ån - rik Ståls Sågner« ; h an h avd e læ st dem højt for m ig og h an s d yb e Stemm e h avd e tidt skæ lvet a f B evæ gelse. J e g h avd e svæ rm et m est fo r »Torpflickan«, som , (da h end es M oder trøster hende m ed, at hendes E lskede er u skad t, han har ik k e væ ret m ed i Slaget: »Han lef- ver ån, h an tån kt på dig o ch derfor lefver han.«) iler bort til V alp lad sen fo r at søge ham je g næ sten ik k e begribe, h vo rd an je g

der, men

fo rg æ v e s :