NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

84

»O m od er, ja g h ar sokt b lan d lik till sista sk ym t a f

dagen,

m en ingen a f de slagn a b ar de k åra an letsd ragen ; Nu vill ja g ic k e d v å lja s m er på denn a svek ets o, H an fan n s ej b la n d de d od a der, o c k d erfo r v ill ja g do.« Jeg v a r san d elig ingen T o rp flie k a , det følte je g n u ; je g ø n sk ed e blot, at V id e b e c h — ligesom H ebns — v a r b le ve t taget til F a n g e og v a r u d en fo r F aren . Nej, je g v a r ingen H eltinde, m en je g søgte dog altid at sk ju le m in A n gst og ik k e at p lage de A n d re m ed m in U ro og B e k ym rin g . S aa g ik da den tunge V in ter og endelig k om F o r a a ie t og m ed det V aa b en - h vilen . Jeg h avd e faaet L o v at rejse m ed F r u H ertel til S lesvig, m en saa b le v det bestem t, at V id eb e ch sku ld e kom m e til K ø b e n h a vn og d. 20. Maj stod je g saa p aa B an egaard en og ven ted e p aa T o g et, der sk u ld e brin ge h am h jem . Marie tryk k e d e m in A rm in d til sig og sagd e b e v æ g e t: »Nu k om m er L ø n n e n fo r D it lille taal- m od ige A n sigt i V in ter!« D en ømm e, kæ rlige Marie, om h v em je g k u n h a r de allerskø n n este M inder! Om h ende k u n d e m an sige m ed A a re stru p : »der er en V er­ den i D it Indre«, saa stort et H jerte, saa ly s en F o r ­ stand, saa rig en F a n ta si! I m u sik a lsk H enseen de tror je g ik k e det er fo rm eget at sige om hen d e, at hu n v a r genial, h u n hørte, opfatted e og gen g av som næ sten ingen A n d en , og saa h en d es dejlige, sjæ lfu ld e S a n g; m en m est a f A lt elsk er je g dog M indet om h en d es øm m e D eltagelse. N aar h u n b lot try k k e d e m in H aand m ed det b lø d e og dog faste T ry k , h v o r følte je g m ig fo rsta ae t! eller hu n sk re v et P a r a f sine kæ rlige O rd, følte je g en d u lm en d e V arm e om give m ig. Hun h avd e m est a f F a d e rs altid aab n e H jerte a f alle os B ørn. H vo r v ar det en G læ de at se V id eb e ch igen og