HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Rytterstatuen p å Am a lien bo rg Slotsplads

lerede i 1773 i Paris, kun 53 år gammel. Schiønning blev udkommanderet med vagtskibet i Øresund og var i Helsingør, da statuen blev afsløret den 1. august 1771. Sidste gang han i dagbogen omtaler dens tilblivelse, er den 5. april 1770, da han så, at ’’hesten paa Amalienborg var poleret, undtagen ansigtet og hovedet af kongen”. Når vi i dag ser statuen, er vi ikke over­ rasket over, at den er grøn og irret. Sådan ser gamle statuer jo ud. Men da statuen var ny, blev den højglanspoleret efter alle kunstens regler. Den enevældige konges billede har strålet om kap med solen som et symbol på hans magts direkte forhold til Gud. Men poleringen var tidkrævende. Sammen med færdiggørelsen af soklen og den omgivende del af pladsen tog dette arbejde flere år. Statuen repræsenterede efterhånden en enorm udgift, som stats­ magten stille og roligt væltede over på det Asiatiske Kompagni. Efterhånden blev de politiske forhold i landet (under Struen- see, Caroline Mathilde og den sindssyge kong Christian 7.) temmeligt ustabile, og da Struensee ønskede at lægge afstand til det enevældige kongedømme svandt be­ gejstringen over statuen stille ind. Derfor blev afsløringen heller ikke noget spekta­ kulært foretagende. Statuen forblev dog et fikspunkt. Både i bybilledet og i Schiønnings erindring. Da kaptajnen Peter Schiønning i 1780 stod på ’’Comersepladsen” i Lissabon og betrag­ tede rytterstatuen af Joseph 1. gik hans tanker hjem til København. Hvad Schiøn­ ning så var, ”paa den ene side en hest som holdes i tøjlen af en mand, paa den anden en elefant (...) omgivet med et smukt jern­ værk som er forgyldt”. Men metalstatuen var kun på overfladen mere skinnende end ’’vores paa Amalienborg”. Den var ef­ ter Schiønnings mening hverken lige så stor eller flot, som den danske. Og statuen forblev i hans tanker i man­

ge år indtil den vinterdag hjemme i Bag­ sværd i året 1800, hvor han nedskrev sin erindring om støbningen af monumentet. Det er bemærkelsesværdigt, hvor be­ vidst Schiønning var om sin egen rolle som iagttager af det prægtige enevældige skuespil, han havde spillet en lille rolle i. Dagbogsnotaterne fremstår i deres be­ skrivelse af statuens tilblivelse meget stærke og følelsesprægede. De stærkt san­ sede indtryk af den hede metal, der strå­ lede som solen, og visionen om den fjerne fremtid, hvor københavnerne aldrig ville kunne huske andet, end at Frederik 5.s statue altid havde stået på denne plads, vidner om både god iagttagelsesevne og historisk bevidsthed. Peter Schiønning sørgede heldigvis for at bevare sine mange papirer og bøger for eftertiden. De var med tiden blevet en del af ham selv, og de repræsenterer nu en gave fra ham til den fjerne eftertid. Noter 1. F o r en m e re u d fø rlig p ræ s e n ta tio n a f S ch iø n ­ n in g s S am lin g h e n v ise s til Ja k o b S e e ru p : E t b e s ta n d ig t og s ik k e rt g e m m e ... Sø officeren P e ­ te r S ch iø n n in g s sam lin g i D e t K o n g elig e B ib ­ lio tek s H å n d s k rifts sam lin g , M a g a sin for D et K on g elig e B ib lio te k , nr. 3 , ju n i 2 0 0 2 . 2. J e a n F ra n c o is Jo s e p h S a ly 1 7 1 7 -1 7 7 6 , W eil- b a ch , D a n sk K u n stn e rle k sik o n , bd. 7 , 1 9 9 8 s. 2 6 0 -2 6 1 . 3 . P ie rr e Gor, 1 7 2 0 -1 7 7 4 , W eilb ach , D a n sk K u n s t­ n e rle k sik o n , bd. 2 , 1 9 9 4 , s. 4 7 6 . 4 . K u n s th isto rik e re n E m m a S a llin g h a r i s æ r ­ n u m m e re t a f A rc h ite c tu ra 2 1 , G u d, K o n g e, By, F re d e rik s s ta d e n 2 5 0 Å r, s. 4 9 ff. g iv e t d en vel nok g ru n d ig ste a n a ly s e a f m o n u m e n te t og d e ts tilb liv else. 5. G ie th u se t v a r flåd en s g am le k a n o n stø b e ri i K ø b en h av n . D e t lå , h v o r n u d e t K o n g elig e T e a ­ te r ligger. 6. S e k a ta lo g b in d e t G ud K on ge B y s. 1 7 0 og 1 7 2 . 7. G ik til a lte rs . 8. K o n en h ed M a rie C lem e n ce Q u in son , W eil­ b a ch , D a n sk K u n stn e rle k sik o n bd. 2 , 1 9 9 4 s. 99

Made with