HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Christian N icolaisen

Fig. 4. Ulrik Greens læ­ rer fra Sorø Akademi, professor Jens Kraft, demonstrerer for Fre­ derik 5., hvordan man kan skabe et vakuum i en beholder. Green gen­ nemførte lignende for­ søg i sin undervisning a f håndværkere. Forsø­ gene skulle danne bag­ grund for en diskus­ sion a f teoriens nytte for håndværkernes daglige arbejde (Kobberstik fra Poul Isac Grønvold: Frederik Vs Reyse. Det kgl. Bibliotek).

Den økonomiske betragtning Også Sneedorffs efterfølger på Sorø Aka­ demi, Andreas Schytte, nærede anskuel­ ser, der var på linie med Sneedorffs og Greens.37 Schytte hævdede, at Gud havde givet mennesket sjæl og legeme, for at bruge dem til ’’Skaberens Ære, Statens Tjeneste og vor egen Nytte”.38 Et syns­ punkt, der stemte fuldstændig overens med indholdet i Greens ’’Physiske Discur- ser”.39 Det var også i overensstemmelse med de tanker, som forbindes med den statsvidenskabelige retning, der kaldes ’’kameralisme”, og som var stærkt frem­ herskende i den anden halvdel af 1700- årenes Nordeuropa. Hos de kameralistiske tænkere var det statens opgave at sørge for undersåtter­ nes uddannelse, idet et samlet forbedret kundskabsniveau hos befolkningen ville indvirke positivt på landets handelsba­ lance. Derfor var det også nødvendigt at uddanne professionelle undervisere. Man kunne naturligvis ikke forlade sig på, at de enkelte husstandsoverhoveder ville være i stand til at yde en undervisning

Han blev udnævnt til ’’professor Juris Publici et Politices” ved Sorø Akademi 18 december 1751, og det var også Sneedorff, der som den første herhjemme introduce­ rede de kommende embedsmænd til den franske oplysningstænker og statsteo­ retiker Montesquieu.34 Sneedorffs måde at sammenfatte sine pædagogiske tanker på stemmer fint overens med Greens egne bestræbelser, og det er oplagt, at Green var påvirket af Sneedorffs pædagogik. Sneedorff lagde f.eks. vægt på, at un­ dervisningen skulle gøre eleven selvstæn­ dig, sådan at han senere hen kunne blive i stand til at tilegne sig viden på egen hånd. Det var ikke nok kun at læse bøger. Kund­ skab var nemlig også ”en Frugt af Erfaring, Eftertanke, Betragtning og Samtaler”.35 Også Sneedorff var optaget af de nye naturvidenskaber og deres nytte, og han fremhævede dem ofte på bekostning af undervisning i de klassiske sprog. Hertil kom, at Sneedorff var sin tids store for­ taler for en fri meningsudveksling, og en stor modstander af tidens fremherskende undervisningsmetode, hvor underviseren indgød en ’’slavisk frygt” hos eleverne.36

110