HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

W ienerbageriet - byens æ ldste bageri

stod mesterprøven. Fra 1772 havde han sit bageri i Frederiksborggade nr 23, hvor det indtil for få år siden lå. Også i lavet gjorde monsieur Busch sig gældende, først som bisidder, og i årene 1745-47 som oldermand. Familien boede i den prægtige hjørnelejlighed på salseta­ gen, hvor møblementet bestod af et ege­ chatol med skab, et tresur med fire døre, en indlagt dragkiste, et glasskab med to døre, et indlagt bord med to gueridoner, et stort spejl i forgyldt ramme, seks ryslæ­ dersstole, to skilderier, 12 kobberstik og meget andet. I 1752 købte bager Busch naboejendom­ men ved Kultorvet.33Men heller ikke denne handel fikhan den forventede glæde af, idet han døde kun tre måneder efter at skødet var underskrevet, og han bisattes fra Frue Kirke den 25. november 1752. Han efterlod sig en formue på over 8000 rigsdaler, der gjorde det muligt for enken at blive boende i sin kære lejlighed, hvor hun døde i 1764 i en alder af 81 år. Året efter sin mands død havde hun frasolgt bageriet i det nuværen­ de Købmagergade 67 og Kultorvet 3.34 Gode og dårlige tider Køberen var Wilhelm Benthien, og for de 8150 rigsdaler han havde givet, havde han ikke fået så lidt endda.35 Med i han­ delen fulgte de fem sydligste fag af fløjen ud mod Købmagergade med køreporten og halvparten af kvisten. Ud mod gården var der en svalegang, der gav adgang til anden etage. Til venstre i gården var der et langt halvtags sidehus to loft højt, og for enden lå bageriet med muret bagerovn og drøj- ovn samt sydekedel og kultønde af kobber. Bygningen ud mod Kultorvet indeholdt to små lejligheder på hver etage med stue, so­ vekammer og køkken. Også kælderen var beboet. Jürgen Wilhelm Benthien var født i

Fig. 5. 1) Situationsplan efter at Didericha Dys- seldorph havde overdraget det meste a f sin ejen­ dom til Wilhelm Benthien (Geddes generale op­ måling). 2) Efter en partiel brand 30. marts 1780 var der blevet bygget et nyt forhus mod Købma­ gergade i tre etager med gebrokkent tag, og ved samme lejlighed var bagbebyggelsen blevet ud­ videt og forhøjet (Rekonstruktion i KSA). 3) S i­ tuationsplan 1889 (Berggrens Karréplaner). 4) Johannes Holsts nybygning 1907.

1 2 3