HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

R o lf D ahl

i Fiolstræde, men tre år senere døde også han (Inflamation). I 1767, før Johan Wil­ helm var fyldt et år, døde hans moder (Na- belbruch). De følgende seks år tilbragte bagerme­ ster Benthien i enkemandsstand, men den 20. august 1773 giftede han sig 52 år gam­ mel med den 31 år yngre Ellen Marie Liun­ ge. Samme dag fejrede også hans datter Marie Elisabeth bryllup med brudens bro­ der Sven Friderich Liunge, hvorved den aldrende bager kom til at blive svoger til sin svigersøn.38 Wilhelm Benthiens andet ægteskab vel- signedes med to børnefødsler, Ellen Frideri- che i 1774 og Helene Christine i 1775, men et halvt år efter den sidste nedkomst døde pigernes moder (Brustkrankheit), og lille Helene fulgte hende i graven kort tid deref­ ter kun syv måneder gammel (Schlag). Efter at også Marie Elisabeth i 1798 var død af vattersot, var Ellen det eneste af hans ti børn, der endnu var i live, da døden indhentede ham selv den 17. september 1799. Seks dage senere mødte 16 bager­ mestre op i hjemmet på Købmagergade for at sætte ham i ligvogn og ledsage ham på hans sidste færd til Sankt Petri Kirke. Siden 1796 havde stralsunderen Johan Christian Bentzien arbejdet i bageriet som svend.39 I 1798 tiltrådte han sit mesterår, og den 8. april året efter blev hans me­ sterstykke approberet. Fire dage senere giftede den nyudklækkede bagermester sig med Ellen Frideriche Benthien, hvor­ ved han efter hendes faders død kom til at arve bageriet. Her gav han i de følgende år beskæftigelse til fem-seks svende, kusk, gårdskarl og tre tjenestepiger ligesom i svigerfaderens tid. Onsdag den 2. september 1807 indledte englænderne sombekendt deres bombarde­ ment af København, og lørdag morgen på bombardementets tredje dag nedbrændte bagermester Bentziens gård til grunden. Københavns Brandforsikrings kasse var

1721 i Holsten,36 og var som 25-årig kom­ met i tjeneste som svend hos Aage Busch. Her tiltrådte han sit mesterår i 1750, så da han tre år senere overtog ejendommen, var han godt kendt på området. Den nye mester indrettede brødudsalg i stueeta­ gen ud mod Kultorvet, bageriet blev i flere omgange udvidet og moderniseret, og med årene oparbejdede han bageriet til at bli­ ve det næststørste i byen med fem til syv svende, to karle, læredreng og to til tre tje­ nestepiger. Foruden salg til private havde han også umådelige leverancer af skibsbrød til De kongelige islandske, finmarkske og grøn­ landske Handlers ekspeditioner. Desuden produceredes skonroggen og hårdt brød til Søetaten. I 1794 var Benthiens fri­ villige bidrag til genopbygningen af det nedbrændte Christiansborg 50 rigsdaler, hvilket ikke blev overgået af nogen bager­ mester her i byen. Men om end lykkens gudinde tilsmilede ham i forretningsanlig­ gender, var hendes nåde sparsommeligere tilmålt i familielivet. Samme år, som han tiltrådte bageriet på Købmagergade, havde han 32 år gammel ægtet den 12 år yngre Helena Schleusz, der året efter nedkom med datteren Marie Elisabeth.37 1 1757 kom Helena til verden for at dø et år gammel (Zähne). Året efter fødtes Chri­ stian Friderich, der også døde som spæd (Geschwür). Endnu en dreng med samme navn så dagens lys i 1759. Han døde 3V% år senere (Fieber). Helena fødtes i 1761, men året efter døde også hun (Schlag). Det følgende år blev Johan Wilhelm født, men også han døde i en ung alder. Chri­ stian Friderich kom til verden i 1764, og forlod den seks år senere (Fieber). I 1765 fødtes Jacob Christopher, der døde som 4- årig (Blattern). Året efter kom den ottende i rækken Johan Wilhelm. Han stod i lære hos sin fader, og var senere hans mester­ svend. I 1791 åbnede han sit eget bageri

1 2 4