HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Sofie Christine F rib ert

Fig. 2. Bartskærerlavets lade fra 1638. Dvs. det skrin, hvori lavet opbevarede sine dokumenter og proto­ koller. Ved hver lavssamling blev laden hentet frem og åbnet. Først da var mødet officielt begyndt (Foto: Louis Husballe; Københavns Bymuseum).

Københavns bartskærerlav Foruden at begrænse og kontrollere op­ tagelsen i lavet, var Københavns bart­ skærerlav med til at holde orden inden for egne rækker. I visse tilfælde havde lavet endda en vis indflydelse udadtil. Det gjaldt f.eks. når ’’fuskere” gik dem i næringen. De kongeligt privilegerede ar­ tikler gav lavet ret til at uddele bøder til de fuskere, som brød deres privilegier. I hele perioden trængte flere forskellige faggrupper ind på lavets næringsfelt (fu­ skerne tilhørte forskellige grupper), og set med lavets øjne var nogle mere be­ sværlige end andre.

De værste var feltskærerne. Som nav­ net antyder havde de en lignende uddan­ nelse, og ret til at udføre næsten det sam­ me arbejde som bartskærerne. Forskellen var blot, at feltskærernes privilegier kun gjaldt i hæren. Dette forhindrede dem dog ikke i at tage næringen fra bartskærerne i det civile liv. I modsætning til hæren havde flåden ikke egne bartskærere. I krigstid skulle bartskærerne derfor stille svende og in­ strumenter til rådighed for flåden, og kongen var således afhængig af bartskæ- rernes indsats i søkrig. Det var bl.a dette, som var med til at sikre bartskærernes

1 3 2