HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Sofie Christine F rib ert

yderligere, da det i 1689 bestemtes at provinsmestre, som antog lærlinge, skulle angive disses navn og alder til den køben­ havnske oldermand. Når læretiden var udstået skulle dren­ gen til svendeprøve i hovedstaden, og hvis han bestod denne fik han et lære­ bevis. Var han derimod ikke dygtig nok, skulle han stå i lære i endnu V 2 -IV 2 år hos en mester i København.17De københavn­ ske bartskærermestres faglige standard har nok været væsentligt højere end pro­ vinsmestrenes. Dernæst blev reglerne om fuskeri gjort simplere og mere konsekvente. Nu måtte fuskere, det være sig stensnidere, bart- skærersvende, feltskærere eller andre, ganske enkelt ikke udøve nogen form for arbejde, der hørte bartskærerkunsten til, hvad enten det var barbering, forbinding, åreladning eller sårheling. Bøden for at forbryde sig mod lavets rettigheder blev sat til 12 Rdlr. Kun baderne og kvaksalverne blev om­ talt særskilt. Det blev indskærpet for ba­ derne, at de kun måtte udøve deres hånd­ værk i egen forretning, og at de udeluk­ kende måtte bade og kopsætte. Hvis de forbrød sig mod reglerne var bøden 10 Rdlr., altså to Rdlr. mindre end for an­ dre fuskere. Reglerne for kvaksalvere var derimod uændrede, på nær bestemmelsen om straffen. Der skulle ikke længere be­ tales en bøde på seks Rdlr., i stedet skulle produkterne brændes på torvet til skue for offentligheden. Baderne Da syfilis begyndte at brede sig i slutnin­ gen af 1600-tallet, betød det en nedgang for badernes forretning. Badstuerne var ikke kønsopdelte, og dermed kunne smit­ ten spredes hurtigt og uhindret.18 Det resulterede i, at færre end tidligere op-

Man måtte ikke længere holde møder uden Magistratens tilladelse. Bartskæ- rerlavet søgte imidlertid dispensation fra denne bestemmelse, og fik den!14De måt­ te således samles to gange om året i older- mandens hus for at forhandle svende- og lærlingeforhold uden at søge tilladelse.15 Disse møder kaldtes Vorlage, og blev holdt 14 dage før påske og 14 dage før Mikkelsdag (29. september). Reelt blev der dog holdt langt flere møder: Der var f.eks. kvartalsmøderne, hvor olderman­ den aflagde regnskab og der var møder, som blev holdt når en mester klagede over andre - og det kunne ske med få da­ ges mellemrum!16 Vokseværk I 1684 blev artiklerne påny fornyet ’’ef­ tersom denne voris Kongelige Residentz- Stad Kiøbenhafn ved Guds særdelis Vel­ signelse paa nogen Tid med Indbyggere, imod fremfarne Tider, mercheligen hafver tiltaget”. Byen voksede altså, og der måt­ te flere bartskærere til. De fornyede lavs­ artikler bød på flere ændringer: Antallet af amtsmestre steg fra 12 til 21, idet man havde erfaret, at der ikke var tilstræk­ keligt med bartskærere i krigs- og syg­ domstider. Mest bemærkelsesværdigt var det dog, at kravene til mestrenes sociale status (ægtefødsel og ærlige forældre) og kravet ommesterstykke faldt bort. Nu be­ roede optagelsen udelukkende på om ved­ kommende bestod den eksamination, der blev forestået af det medicinske fakultet og de ældste mestre. Til gengæld blev op­ tagelsen vanskeliggjort eftersom indtræ­ delsesgebyret blev flerdoblet. Reglerne for eksamination blev skær­ pet og det københavnske barberamts autoritet blev umiskendelig, idet provin­ sens svende nu skulle eksamineres i ho­ vedstaden. Dette forhold understregedes

1 3 6