HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841

I de følgende år blev der oprettet ar­ bejdshuse i de fleste af Københavns sogne: Efter at Vor Frue Arbejdshus var blevet oprettet i 1787 blev Helliggejst Arbejdshus åbnet den 10. juni 1789, Ni­ colai Arbejdshus den 14. juli samme år, Trinitatis Arbejdshus den 29. juni 1790, Vor Frelsers Arbejdshus den 31. oktober 1791, Holmens Arbejdshus den 3. decem­ ber 1792 og endelig Garnisons Arbejds­ hus i december 1800.19 Først med forordningen 9. marts 1792 kom den officielle lovgivning om arbejds­ husene. I forordningen bestemtes det, at der skulle oprettes arbejdshuse i de sog­ ne, hvor de ikke allerede fandtes (hvad de jo faktisk gjorde i de fleste). Således god­ kendte loven primært de allerede opret­ tede arbejdshuse. Forordningen foreskrev, at alle der kunne, også skulle arbejde. Til gengæld skulle flid og vindskibelighed opmuntres med belønninger, og man øn­ skede, at de fattige skulle “concurrere til Præmiers Erholdelse”. Forordningen var endnu én i rækken af love, som skulle føre til betleriets af­ skaffelse. I mange samtidige beretninger fortælles det, hvordan den almindelige københavnske borger hver dag var udsat for de mange betleres tryglerier. F.eks. be­ sværede en borger sig i 1790 over, hvorle­ des det var umuligt ”at passere en Gade i Kjøbenhavn, uden at belejres af Tigge­ re”. Det var ’’meget ubehageligt”, ikke at ’’kunne rekreere Sindet ved den mindste Spadseretour, uden at være omgivne af disse grædende Stemmer; og tidlig og sil­ dig at være fulgt af dem, er meget tungt”. Betlerne kunne imidlertid gøres til ’’nyt­ tige Borgere i den Stat, de tilforn vare en skammelig Byrde” ved at blive engageret i et arbejdshus.20 I 1792-forordningen blev det desuden fastsat, at Fattigvæsenets fire friskoler skulle indlemmes i arbejdshusene. Fri­ skolerne havde fra deres oprettelse i 1772 11

skulle arbejde ude end hjemme, skete det i en mere begrænset målestok. Arbejdshusene blev i 1780’erne og 1790’erne oprettet under de allerede ek­ sisterende sogne- eller plejekommissio­ ner. Fattigvæsenets struktur var frem til 1799 udpræget decentralt og inden for deres virkeområde havde sognenes pleje­ kommissioner temmelig meget at skulle have sagt.16 I 1771-forordningen havde man ønsket at de fattiges arbejde skulle udføres i den fattiges eget hjem, men da det gav en række begrænsninger for hvil­ ken type arbejde, der kunne udføres, op­ stod igen tanken om centrale arbejdshuse i 1780'erne. Dette skete først i Vor Frue sogn, hvor det første af Københavns arbejdshuse i 1787 forsøgsvis blev oprettet i lejede lo­ kaler i Larslejstræde. Allerede samme år købte man imidlertid ejendommen.17I et pro memoria vedr. Vor Frue Plejekom­ mission fra 23. marts 1789 forklares bag­ grunden for arbejdshusets oprettelse: For det første ville man undgå at de fattige betalte andre for at gøre deres arbejde, så de i stedet kunne fortsætte deres tiggeri og lediggang. For det andet ville man und­ gå at de fattige erstattede den udleverede uld med uld af dårligere kvalitet eller li­ gefrem stjal af ulden for siden at forøge dens vægt ved at gøre den våd. Det kunne man undgå ved at lade de fattige arbejde under opsyn i et arbejdshus. Pga. dårlig belysning og mangel på tilstrækkelig op­ varmning, egnede de fattiges egne boliger sig heller ikke til arbejde i de kolde vin­ terdage. Også dette kunne et arbejdshus råde bod på, ligesom man her ville have mulighed for at lære et håndværk af an­ dre og mere erfarne arbejdere. Tankegan­ gen var, at de fattige ville forsøge at over­ gå hinanden i flid, hvis blot de blev sat i en situation, hvor de fik lejlighed til at konkurrere med andre om, hvem der var hurtigst.18