HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Københavns bartskæ rerlav 1 5 0 6 -1 7 4 5

forlod det middelalderlige magisk-reli- giøst betingede verdensbillede til fordel for en moderne, logisk-rationel og viden­ skabsbaseret verdensopfattelse. I denne overgang bestod lavsvæsenet som en fast­ tømret institution, hvis primære formål var at sikre medlemmernes levebrød og modvirke konkurrence. Men for bartskæ- rerlavets vedkommende forhindrede luk­ ketheden også udvikling og fremskridt. Samtidig med at lavet kæmpede bravt mod den videnskabelige udvikling, så det sig truet fra flere andre sider. Baderne var begyndt at røre på sig sidst i 1600-tal- let, og også feltskærerne forsøgte at tage næringen fra lavet. Men den værste kon­ kurent var uden tvivl medicinerne. Det var en kamp, som lavet uvægerligt ville tabe. Bartskærerfaget var jo egentlig to sær­ skilte fag, der af praktiske grunde var blevet lagt sammen. Den ene del, kirur­ gien, udviklede sig med rivende hast hvil­ ket medførte, at de akademisk uddannede medicinere overtog førerpositionen som de bedste kirurger. Det betød, at bart­ skærerfaget blev ladt tilbage med barbe­ ringen som eneste beskæftigelse, og lavet ændrede da også senere officielt navn til barberlavet. Men de unge kirurger, der tidligere vil­ le være fortsat som svende i lavet, kunne nu med deres videnskabelige uddannelse blive ansat på de nye hospitaler, som kom til at fokusere mere på helbredelse end på pleje. Truslen mod lavet begrænsede sig altså til lavet som en institution og ikke til enkeltpersonernes virke. Lavsartiklerne og de mange enkeltsa­ ger fortæller alle den samme historie om et lav, der i stadig større grad følte sig truet på sin eksistens. Truslen kom i 1577 hovedsageligt fra kvaksalvere og stensni- dere, men gjorde ikke noget større indhug i bartskærernes næring, og medicinen ud­ gjorde endnu ikke en trussel. Anderledes

så det ud knap 100 år senere - i 1668 - hvor Det medicinske Fakultets kvalifice­ rede viden så småt begyndte at skubbe bartskærerne til side. Men før det kom så vidt, skulle baderne også blande sig. Epidemier og efterfølgende klientfrafald tvang dem ind på bartskærernes område. Konflikterne mellem de to grupper eska­ lerede og kulminerede i kampen mellem lavet og universitetsverdenen, og lavet måtte nu acceptere at stå i anden række efter den videnskabelige verden. Lavets indsats over for fuskere var som sagt stor. Det var en af de ting, der optog størstedelen af dets tid og energi. Men én ting, som bartskærerlavet ikke kunne beskytte sig mod, uanset hvor meget tid og energi man ofrede på sagen, var frem­ skridtet. De mange og lange konflikter handlede tilsyneladende altid om økono­ mi, men reelt var det et udtryk for, at la­ vet var bange for at miste sin næringsvej og autoritet. På den ene side skulle bartskærerne forsvare deres stilling over for fuskere og privilegerede, som de havde gjort, lige så længe lavet havde eksisteret. Men på den ande side skulle de også stå fast over for den nye ’’tunge” videnskab. Lavet led et klart nederlag i disse år, men de svende, der tidligere ville være fortsat som sven­ de for amtsmestrene, fik nu muligheden for at få en videnskabelig uddannelse og blive ansat ved de nye hospitaler. Lavets dominans var ovre, men menneskene i og omkring lavet blev del af en ny verden.

Noter

1. E r ik K je rs g a a rd : K ø b en h a v n s H isto rie bd. 1: B y e n og b o rg en H a v n , 1 9 8 0 , 2 5 2 -2 5 4 . 2. D e r e r ik k e fo rsk e t m e g e t i b a r ts k æ re r la v e t ig e n n em tid e rn e . D e t m e st om fa tte n d e v æ rk e r s k re v e t a f F re d e rik W u lff i 1 9 0 6 , og b e sk æ f­ tig e r sig m ed b a r ts k æ re r la v e t fra d e ts spæ d e

1 4 1