HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Peter Wessel Hansen

fattigvæsenet i Kiel, Randers og Ribe. I disse byer havde man et velfungerende fattigvæsen, om end på forskellige måder: I Randers forsørgede man de fattige ved at indsætte dem i et arbejdshus, i Ribe benyttede man sig både af arbejdsanstalt og hjemmearbejde, mens det kielske fat­ tigvæsen hovedsageligt benyttede sig af hjemmearbejde.26Der var således røster både for og imod arbejdshusene, men det københavnske fattigvæsen var mest stemt for disse huse - især J. H. Bårens var en stor fortaler for oprettelsen af ind­ retningerne - og man overhørte konse­ kvent Macfarlans advarsler. Forordningen fra 1792 viste sig hurtigt utilstrækkelig og i fattigvæsensledelsens arbejde med en ny og mere detaljeret plan blev de udenlandske og indenlandske fat­ tigvæsensmodeller nøje gransket. I 1795 måtte man indse, at arbejdshusene ikke havde afhjulpet betlerproblemet, hvorfor man ønskede en ny ordning, og i 1799 forelå endelig den store plan for Køben­ havns Fattigvæsen som arbejdshusene virkede under i resten af den her behand­ lede periode.27 Planens mål var, som i den tidligere lovgivning, at afskaffe betleriet ved at give de arbejdsføre arbejde, og anføre de unge til ’’Kundskab, Sædelighed og Ar- beidssomhed”, alt sammen på patriotisk vis ”til Nytte for det Almindelige”.28 For at kunne bedømme hvor arbejdsdygtig hver enkelt fattig var, skulle en forsør­ gelsesforstander afhøre den fattige og om nødvendigt henvise den pågældende til et arbejdshus, for at man dér kunne under­ søge den fattiges færdigheder.29Kontrol­ len med de fattige blev således kraftigt styrket med den nye plan. Fattigplanen 1799 og arbejdshu­ sene

Fattigvæsenet kunne enten henvise de fattige til arbejde udenfor eller indenfor Fattigvæsenets stiftelser. Arbejdet i stif­ teiserne, f.eks. i arbejdshusene, bestod i spinding, snoning, strikning, syning, hør­ hegling, uldskrupning og groft vævear­ bejde, altså stadig simpelt håndarbejde.30 Dette arbejde skulle normalt udføres i Fattigvæsenets arbejdshuse, ”men ellers og hos de Fattige selv i deres Boliger, naar Materialer og Redskaber derhen kunne betroes, og naar Arbeiderne ved huslig Forfatning eller anden Omstændighed hindres fra at søge Arbeidshusene, i hvil­ ket Fald det kan tillades dem at arbeide Hiemme”.31Man foretrak altså, at de fat­ tige arbejdede i arbejdshusene, men un­ der særlige omstændigheder skulle arbej­ det kunne gives den fattige med hjem. De egentlige almisselemmer, altså de værdigt trængende og uarbejdsdygtige fattige, skulle indlægges i de offentlige forsørgelseshuse Almindelig Hospital, St. Hans Hospital, Vartov og Abel Cathrines Boder. Men, meddeltes det, arbejdshu­ sene var til dels blevet plejehuse for al­ misselemmer, fordi der ikke havde været plads i disse stiftelser. Da dette ikke var arbejdshusenes formål og de ville være til større gavn som arbejdshuse og sko­ ler, skulle almisselemmerne efterhånden overgå til forsørgelseshusene.32 Arbejds­ husene var altså her ca. 10 år efter deres oprettelse i stor udstrækning blevet pleje­ huse for gamle fattige - i 1799-planen øn­ skede man at ændre dette forhold. Trinitatis Arbejdshus: De første år 1790-99 Trinitatis Arbejdshus blev oprettet den 29. juni 1790, efter at man havde indsamlet midler fra sognets og byens andre borgere ved en åben subskription. I begyndelsen havde arbejdshuset til huse i lejede lokaler,

14