HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Anmeldelser

og dronning i en tysk-stiftet forening, der havde til formål at bekæmpe frimureriet. Også Ludvig Hol­ berg forholdt sig kritisk, om end vi ikke rigtig får at vide hvordan. Murerne selv forsvarede deres virke ved, at ateister og bespottere ingen adgang havde, og at det hele handlede om at virke for det gode. Det hjalp givetvis på populariteten, at den efterfølgende konge, Frederik 5., blev logebroder. Lindberg følger noget omstændeligt sine frimu­ rere fra den ene lejede adresse til den anden, gen­ nem middage og drikkelag, og følger især bygnin­ gerne, forstås, og det hele så godt, som kilderne nu tillader. Vi præsenteres for ordenens stiftende rus­ ser, den lærde levemand og baron J. A. Korff, som en dag valgte den forkerte elskerinde: Skuespillerin­ den Caroline Amalie Thielo. Også den gang var fri­ mureriet mørklagt og omgærdet af stor nyfigenhed, og Thielo havde væddet om, at hun kunne lokke de hemmelige tegn ud af sin elsker. Det væddemål vandt hun, og skuespillerinden gav sig til at paro­ diere Korffs fagter - og pumpede ham som vanligt for gaver. Det var ikke godt. Oplysninger om frimu­ reriet burde russeren holde tæt med, for lønnen for et brudt tavshedsløfte var en overskåret strube og en ’’dobbelt portion helvede og fordømmelse” (hvor­ for skal vi vente 102 sider for at få det sidste med?). Korff måtte tage hånd i hanke med sin uregerlige elskerinde, han fik hende åreladt, hvad det end skulle hjælpe, og det døde hun af. Bysladderen gik naturligvis om frimureriets luskerier og om Korffs andel i elskerindens død. I 1805 havde logen endelig vokset sig så stærk, at den kunne bygge eget hus, og man besluttede sig for en ledig grund i den nyoprettede Kronprinsens­ gade. Gadens nr. 7 —hvor Zoo Bar og Den Anden Opera nu holder til - kunne rumme 160 personer, men efterhånden som logen voksede, blev pladsen for trang. Større aktiviteter blev henlagt til Fre­ deriksberg og Frederiksborg slotte, og den royale gunst skyldtes, at flere af det 19. århundredes kon­ ger var frimurere. Igen byggede man nyt, og de ind­ samlede 94.200 Rdlr. rakte til et stateligt domicil i Klerkegade ved Nyboder, som stod færdigt i 1868. Opført i tung nordisk renaissancestil - og med so­ lide plankeværker og spydspidset jernstakit til at holde rakket på afstand. Omvendt satte logen sit præg på kvarteret. Hvor mange vidste, at den nær­ liggende og samtidige Skt. Pauls kirke er udsmyk­ ket med frimurer-symboler? Også i Klerkegade voksede frimureriet ud af rammerne. Et lille halvt århundrede efter opførel­ sen var brødre-tallet mangedoblet, og tanker om et nyt hus meldte sig igen. Man indgik en aftale med kommunen om en stribe af Fælledparken, som skulle udstykkes, men en rum tid gik før planerne til det nuværende stamhus på Blegdamsvej lå klar. En intern konkurrence blandt logens arkitekter 179

K irsten L in d b e rg : I skyggen a f Boas og Ja k in . De københavn sk e frim u re rh u s e fra 1 7 4 3 til i dag, T egn estu en T ilia Mon tana 2 0 0 2 . 2 9 7 ,5 0 kr. Der ligger en stor og utilnærmelig kolos af en byg­ ning på Blegdamsvej, med bagsiden ud til Fælled­ parken. Fra bedsteforældrenes altan på den anden side af gaden har undertegnede tit gianet undrende på de monumentale søjler omkring dørpartiet - og ikke mindst på vimplen, der altid vejrer fra toppen. Det røde Skt. Georgskors på en hvid baggrund. Her troner Frimurerlogen, den danske ordens såkaldte ’’stamhus”. Det kontroversielle bygningsværk har fascineret arkitekten og arkitekturhistorikeren Kirsten Lindberg så meget, at hun har begået en bog om det og frimurernes tidligere huse. Her er selve det bygningshistoriske i fokus, foruden de særlige symboler, som præger arkitekturen og in­ teriørene. Samtidig markerer bogen stamhusets 75- års jubilæum. I disse spalter behøver Lindberg ingen nærmere præsentation, hun er velkendt som bidragyder og forfatter til den digre disputats ’’Sirenernes Stad” om Københavns bygningshistorie. Lindberg har slået sit navn fast - men denne gang er resultatet blevet en tøvende bog. Det forstår sig. Fra de første sider berettes om arbejdets problemer, om logebrød­ renes traditionelle hemmelighedskræmmeri, som kun langsomt lod sig overvinde. Lindberg kløede på og fik efterhånden hul igennem til de sky brødre på Blegdamsvej. Sådan da. Den nysgerrige kvinde - kvindfolk kan for resten ikke blive frimurere - fik lov til at inspicere de fleste rum og sale, på nær det allerhelligste i kælderen. Efterfølgende har Lind­ berg høfligt ladet brødrene luge ud i manuskriptet ”for ikke at fratage kommende frimurere en del af oplevelserne ved de rituelle handlinger”. Her skal heller ikke ’’snages” i frimureriet, for­ sikres vi gang på gang. Hvordan også det, spørger man, for forfatteren synes ikke at have opnået ad­ gang til ordenens arkiv, nej, og pånær selve fremvis­ ningen støtter bogen sig til offentligt tilgængelige kilder. Skøder, brandtaksationer, tegninger og slige sager. Billeder af interiørene får vi heller ikke. Så hvad har vi? En censureret bog med hvide pletter på landkortet. Det er med bange anelser, at læseren tager fat. De rynkede bryn slappes dog snart, for Kirsten Lindberg har et myndigt greb om det stof, der fak­ tisk er til rådighed. Frimureriet er barn af 1700-tal- let. Den første egentlige loge i Danmark blev åbnet af russiske diplomater i 1745 i et privat hjem i Kal­ veboderne. Allerede den gang var der blæst om fore­ tagendet, mod syd havde paven udsendt flere bul­ ler, og her til lands deltog selveste Christian den 6.