HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Anmeldelser fængsler, hvor hårde straffe og fæstningsarbejde var i højsædet, følger vi skabelsen af det moderne fængselsvæsen fra midten af 1800-tallet og frem. Før skabelsen af de moderne fængsler, var fængs­ ler kun noget man opholdt sig i, mens man ventede på at få sin straf, som gerne bestod i at man fik en bøde, blev sat til fæstningsarbejde i Kastellet, blev offentligt pisket eller, hvis det gik rigtigt slemt til, blev hængt eller halshugget, radbrækket og lagt på hjul og stejle. Den gamle tids opfindsomhed mht. udspekulerede og pinefulde straffe var stor. Men fængsel som sådan blev man ikke dømt til. Det var blot et sted, hvor man blev opbevaret ind til dom­ men faldt. I slutningen af 1700-tallet begyndte man im id­ lertid at stille spørgsmålstegn ved denne praksis. Frontfigurerne var her italieneren Cesare Beccaria og englænderen John Howard. Man burde, mente Howard, meget hellere forsøge at forbedre de k rim i­ nelle i stedet for blot at straffe dem. Og hvad værre var: i den tids fængsler kunne de indsatte frit om­ gås hinanden og derved også lære af hinanden. At krim inalitet var et socialt fænomen, var man helt på det rene med. Især John Howard blev banebrydende for de nye tanker om forbedringshuse og fængsler som ’’moral­ ske hospitaler”. Han var således en stor fortaler for, at alle indsatte forbrydere burde isolationsfængsles. I ensomheden kunne de nemlig få ro til at overveje deres h id til slette levned, komme på bedre tanker via forsoning med Gud, og dernæst forlade fængslet som bedre mennesker. Howard prøvede faktisk ide­ erne af på sin søn, når denne havde været ulydig. Ironisk nok blev sønnen som voksen erklæret for sindssyg. En skæbne han i øvrigt delte med en an­ den fængselsreformators søn, som havde været ude for en lignende pædagogisk behandling. Ideen var, at fængslerne måtte laves grundlæg­ gende om, hvis fangerne skulle forbedres, og ikke forhærdes. De første forsøg med fængsler som for­ bedringshuse gjordes i USA - nærmere betegnet i Pennsylvania og New York, hvor man opfandt nogle specielle fængselssystemer, der angiveligt skulle hjælpe de kriminelle til at blive gode og reli­ giøse samfundsborgere. Disse systemer kaldtes hhv. ”Pennsylvania”-systemet og ”Auburn”-systemet. Pennsylvania-systemet gik ud på at isolere fan­ gerne totalt. Hver fange fik en lille celle, hvor han skulle arbejde, og ellers forholde sig i total stilhed. Måske i årevis. Han måtte ikke se nogen og ingen måtte se ham eller tale til ham. Ikke engang fan­ gevogterne. Og når fangerne befandt sig uden for deres celler skulle de bære nogle sorte hætter med glugger til øjnene. I Auburn-systemet var man no­ get mere large. Her arbejdede fangerne om dagen sammen i store fællessale (ganske vist i tavshed), og var kun om natten isoleret i enkeltceller. Fælles

for de to systemer var dog, at fangerne ikke måtte have samkvem. De måtte ikke lære unoder og k ri­ minalitet af hinanden. Og så skulle de opdrages til at arbejde hårdt for Gud, konge og fædreland. Peter Scharff Smith følger introduktionen af dis­ se fængselstyper i 1800-tallets Danmark, men går dog noget hurtigt henover, at Det københavnske Fattigvæsen i årene omkring 1800 eksperimente­ rede med lignende fængselsmodeller for de genstri­ dige fattige, der hellere ville tigge på gaderne end arbejde for det offentlige i fattigvæsenets industri­ huse. Scharff Smith placerer derimod introduktio­ nen af disse nye fængselstanker til begyndelsen af 1840’erne, hvor der nedsattes en kommission, som skulle undersøge, om de nye fængselsprincipper kunne introduceres her i landet. Kommissionens arbejde mundede ud i, at man i 1853 åbnede det nye tugthus i Horsens, anlagt efter Auburn-princippet, og i 1859 Forbedringshuset i Vridsløselille, anlagt efter Pennsylvania-princippet. Nu skulle de danske fanger for alvor forbedres. Troede man. Det er Forbedringshuset i Vridsløselille og der­ med det totale afsondringssystem - Pennsylva- nia-modellen - som Scharff Smith underkaster en k ritisk undersøgelse. Vi får her at vide, hvordan fængslet oprindeligt var indrettet, hvordan fæng­ selsdisciplinen blev håndhævet og, ikke mindst, får vi at vide hvad der skete med flere af de men­ nesker, som sad i total isolation i måneds- og åre­ vis. Det kan næppe overraske nogen, at de ganske enkelt blev sindssyge! Og hvis de ikke ligefrem blev sindssyge, så forlod de på den anden side heller ikke fængslet efter udstået straf som kække, patriotiske borgere, klar til at fungere som effektive hjul i sam­ fundsmaskineriet. Hovedparten af de løsladte blev tværtimod til grønsager, blege, forsagte og anæmi­ ske mennesker, med store psykiske skader. Dette blev man faktisk allerede klar over i USA i anden halvdel af 1800-tallet - lige præcis den periode, hvor de danske isolationsfængsler åbne­ de —hvorefter man gradvis afskaffede systemet. Herhjemme lod man im idlertid som om intet var hændt. Det ville jo heller ikke være særligt mor­ somt for de ansvarlige straks at måtte skrotte to nye fængsler, man lige havde ofret millioner af kro­ ner på at anlægge. Så isolationsfængslingen blev påbegyndt i Danmark, netop som de andre lande stoppede dette barbari! Om dette forløb kan man læse i Scharff Smiths meget spændende og velskrevne bog. Det er en af de mere sjældne historiebøger, eftersom den ikke alene er en beskrivelse og analyse af fortidens fængsels­ væsen, men også en nutidig kommentar til vort mo­ derne fængselsvæsens praksis. Ja, bogen er faktisk et velfortjent slag i ansigtet på det moderne Dan­ marks fængselspraksis, hvor vi stadig isolerer folk. Ikke bare de skyldige, men også de uskyldige. Der

182