HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841

Skolernes formål var helt i Oplysnings­ tidens og patriotismens ånd. Dvs. ”at Bør­ nene, ved deres Siels og Legems Kræfters rigtige Udvikling og Anvendelse, kunne dannes oplyste, gode og arbeidsomme Mennesker og Borgere; at de til den Ende tidligen hindres fra Lediggang og Laster, og vænnes til Sædelighed, Orden og Reen- lighed; at de anføres til saadan Kundskab, som er nødvendig og gavnlig for Menne­ sket og Borgeren i Almindelighed; og: at de undervises og øves i saadant Arbeide, hvorved de i Fremtiden, enten, i Mangel af andet Næringsarbeide, kunne fortiene de­ res Underholdning, eller nyttigen beskief- tige sig i ledige Timer”.73På denne måde ville man sørge for, ”at Vankundighed og Ørkesløshed, disse Kilder til Fattigdom, kunne betimeligen (...) forekommes”.74 De fattige børn skulle så vidt muligt be­ gynde i skole når de var fem år, og skole­ gangen sluttede når de blev konfirmeret i 14 års-alderen. Herefter kunne de, hvis de ikke kom i lære eller tjeneste, begynde at arbejde i arbejdshusenes voksenafde­ linger.75 I 1814 begyndte skoledagen kl. 7 om sommeren og kl. 8 om vinteren og sluttede kl. 19. Skoledagen var afbrudt af en middagspause fra kl. 11 til 13. I mid­ dagspausen kunne de elever som spiste hjemme forlade skolen, mens de elever som fik naturalforsørgelse fra kogeriet skulle blive. Skoledagen var således, fra- regnet pausen, på 9-10 timer, og heraf skulle børnene undervises i læseskolen i tre timer, mens de resten af dagen sled i arbejdsskolen.76 Skolen i Trinitatis Arbejdshus var fra sammenlægningen i 1792 og frem til 1814 en blandet drenge- og pigeskole.7 Selvom det havde været fremme at gøre skolen til en drengeskole besluttede Fattigvæse­ nets skolekommission i 1814 at gøre sko­ len til en ren pigeskole da man havde er­ faret, at skolen var ”for liden” til at være drengeskole.78

I læseskolen skulle der undervises i læsning, skrivning, regning, religion og moral, naturkundskab, borgerlige indret­ ninger og pligter, sundhedsregler, histo­ rie, geografi samt sang. Desuden skulle undervisningen tilrettelægges efter bør­ nenes køn, alder, evner og kræfter, hvil­ ket i praksis resulterede i klasseunder­ visning.79Pga. fattigskolernes alt for små lærerressourcer havde skolen i lange pe­ rioder klasser med helt op til 70 elever. Derfor indførte man i læseskolen i begyn­ delsen af det 19. århundrede den meget benyttede ’’indbyrdes undervisning”, hvor de dygtigste elever som hjælpelærere un­ derviste de øvrige.80 I arbejdsskolen underviste en læremo­ der (en håndarbejdslærerinde) børnene i samme type håndarbejde, som også pro­ duceredes af de voksne fattige, nemlig den ’’slags, som i det daglige Liv kan for Almuens Folk være almindeligt og gavn­ ligt”.81Læremoderen blev til tider bistået i sit arbejde af enten en tjenestepige, et af arbejdshusets lemmer eller et par af de dygtigste elever.82Netop de dygtigste elever blev fremhævet som et eksempel til efterfølgelse, for mens alle børnene skulle have en vis fortjeneste af deres håndarbejde, fik de dygtigste og mest arbejdsomme præmier ”for udviist Flid i Lære, Vindskibelighed i Arbeide, hvorhos tillige Sædelighed og Reenlighed tages i Betragtning”.83 Nogle af arbejdshusets elever arbej­ dede en del af dagen for fabrikanter ude i byen. Således arbejdede 18 af arbejds­ husets piger og 15 af drengene hos hen­ holdsvis blomsterfabrikant Jonas og kår­ defabrikant Fenger i 1813. Fabrikanterne foretrak børn som arbejdskraft, fordi de udgjorde en billig ressource, og fabrikan­ terne prøvede ved flere lejligheder at få aftaler i stand med Fattigvæsenet om at betale mindst muligt. Nogle af fabrikker­ ne, f.eks. blomsterfabrikant Jonas’, var 23

Made with