HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841

endda oprettet med almennyttige mål, nemlig for at beskæftige fattige og tjene landets selvforsyning, og Jonas fabrikken, som eksisterede fra ca. 1804-14, var yder­ mere økonomisk og arbejdskraftmæssigt afhængig af Fattigvæsenet.84 Men i 1813-14 var dette for Trinita- tis-pigernes vedkommende slut, for da besluttede Fattigvæsenets direktion at eleverne i Fattigvæsenets pigeskoler ikke mere skulle arbejde for fabrikanter el­ ler andre udenfor skolerne, fordi det var ’’skadeligt for deres Moralitet”. Derimod kunne fattigskolernes drenge fortsat ar­ bejde udenfor arbejdshusene!85 Ligesom flid og orden blev belønnet, blev dovenskab, uopmærksomhed og uor­ den straffet. I Fattigvæsenets skoler greb man nødigt til gammeldags korporlige straffe —også på dette punkt var man moderne og oplyst - og ofte nøjedes man med en ’’alvorlig Formaning”. Således måtte skolelæreren tilsyneladende ikke benytte sig af korporlig afstraffelse uden direktionens tilladelse. Men somme tider greb man alligevel til fysisk afstraffelse. Det kunne f.eks. være en rotting for skole­ forsømmelse eller dovenskab, som det ek­ sempelvis skete ved to lejligheder i 1834- 35, hvor nogle af den øverste klasses piger i lang tid havde ’’været i høi Grad dovne og uopmærksomme”.86 Efter afstraffelsen kunne lærer Fre­ derik Sevel ”med Fornøjelse” bemærke, ’’hvorledes hiin Revselse har virket for- deelagtigen paa enkelte af de den Gang indstillede Børn”. Desværre havde revsel­ sen også ’’viist sig frugtesløs” på enkelte af pigerne, og tilmed var der andre ”hos hvem Skjødesløshed og Dovenskab” siden var tiltaget.87 Fattigvæsenets skolers vigtigste for­ mål var at gøre børnene til oplyste og arbejdsomme borgere, og forhindre at de nedsank i fattigdom. Børnene var Fattig­ væsenets håb og således kunne J. H. Bå­

rens i 1807 skrive: ”De Gamle, som oftest fordærvede baade paa Siæl og Legeme ere næsten tabte for Staten. Men af de Unge kunne vi haabe at danne en for Staten nyttig Slægt, der har Kraft og Virksom­ hed og sandsynligen kun ved Uheld vil vorde Fattigvæsenet til Byrde”.8 Fattigvæsenets mål med skolerne var nemlig, som Viktor Kristian Hiort skrev, at ”de uskyldige Børn, der hidtil voxede op i Vankundighed, der lærte Ørkesløshed hjemme og Udyd i deres egne vilde Samq- vem, kunne i Skolerne nyde den tilbør­ lige Anførsel til Kundskab, Sædelighed og Virkelyst! Da have vi tilstoppet én af Hovedkilderne til den overhaandtagende Fattigdom, da have vi sperret den gængse og slagne Vei til Lediggang og til al den fysiske og moralske Fordærvelse, som fly­ der af denne vanærende Last”.89 Lukning Omkring årsskiftet 1840-41 blev Trinita­ tis Arbejdshus nedlagt. Fattigvæsenets direktion ønskede en bedre og mere øko­ nomisk anvendelse af dets lokaler, hvor­ for man ville indskrænke antallet af stif­ telser til nogle få større. Allerede i 1839 var Garnisons Arbejdshus blevet lukket af samme grund, og nu var turen altså kommet til Trinitatis. Nedlæggelsen af arbejdshuset foregik konkret sådan, at lemmer, plejebørn og skoler med perso­ nale og elever i dagene fra den 28. decem­ ber 1840 til den 25. januar 1841 fordeltes på Fattigvæsenets øvrige arbejdshuse, og den 10. januar 1841 tilberedte arbejdshu- sets kogekone for sidste gang mad i koge- riets gryder. I løbet af foråret 1841 afvik­ ledes derpå husets løse og faste inventar, hvorefter det, efter at have været i Fattig­ væsenets brug og eje gennem næsten 50 år, blev solgt.90

25