HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Birgitte Vedel-Larsen

få lyst til at leve et bedre liv uden tiggeri og lediggang.4 I København blev tiltag til oprettelse af en ny tvangsarbejdsanstalt i 1816 aldrig gennemført. Kommissionen, der skulle undersøge sagen, havde ellers fundet pas­ sende lokaler i det gamle Kvæsthus i Ny­ havn. Men i stedet for at blive indrettet til en tvangsarbejdsanstalt blev bygnin­ gerne solgt til gasbelysningsvæsenet.5 Efter Tvangsarbejdsanstalten i Puster­ vig, der var blevet oprettet som et forbil­ lede for fremtidige indespærringsanstal­ ter, var fængselsreformatorerne delt i to lejre for og imod den skrappe isolations­ fængsling, som var blevet praktiseret i Pustervig.6 I kommissionen, der skulle undersøge muligheden for oprettelsen af en tvangs­ arbejdsanstalt i 1816, sad bl.a. Anders Sandøe Ørsted (1778-1860). Ørsted, der fra 1813 var deputeret i Danske Kancelli og fra 1825 Generalprokurør, var mod­ stander af tidens ensomhedsstraffe, idet han ikke havde tillid til deres påståede forbedrende indflydelse på de indsatte. Og hvordan skulle man i øvrigt kunne bedømme, om de indsatte rent faktisk var blevet bedre mennesker af isolatio­ nen?7 I stedet for umulige forsøg på at for­ bedre fangerne skulle man derfor hel­ lere prøve at afskrække dem, gerne gen­ nem isolation, eftersom ”det eensomme Fængsel er og i Særdeleshed et fortræf­ feligt Middel til a t bøie uregerlige og ryg­ gesløse Fanger”. Korte straffe, men under afskrækkende former, ville have langt større effekt end de meget lange isolatio­ ner, som oven i købet kunne medføre, at den indsatte blev så vred på samfundet, at han senere ville hævne sig. Fangen vil­ le i den lange ensomhedsperiode kort sagt få tid til lægge skumle planer og udvikle had til samfundet og til dem, der havde dømt ham .8

I diametral modsætning til Ørsted stod den nationalliberale statsøkonom C. N. David (1793-1874). David var en stor til­ hænger af det såkaldte ’’Pennsylvanske” straffesystem, der havde isolationen som nøgleord. Den nye nordamerikanske stat var i begyndelsen af 1800-tallet blevet foregangsland inden for fængselsvæse­ net. Her opererede man med to fængsels­ typer: den pennsylvanske, også kaldet det Philadelphiske system, der gik ind for konstant og total isolation og det Auburn- ske, hvor fangerne arbejdede i fællesskab, men i total tavshed og kun blev isoleret om natten .9 Hensigten med afstraffelser var for David dobbelt, ’’Forbrydernes Forbedring ved Siden af Forbrydelsens Afstraffelse maa være dens Formaal”. Det store pro­ blem med tidens straffeanstalter var, at de ikke forbedrede de indsatte, men for­ værrede dem. Det kunne man se ved det store antal fanger, som efter deres løsla­ delse igen og igen vendte tilbage til fæng­ selsvæsenet (de såkaldte recidiver).10 David var i høj grad fokuseret på børn og unge. Det var allerede i deres tidlige år, at grundlaget for fremtidige lovbrud blev lagt og det var nødvendigt med tiltag for at undgå, at børn og unge udviklede en kri­ minel adfærd.11Det drejede sig naturligvis først og fremmest om børn af fattigfolk, der ikke havde overskud til at opdrage de­ res børn, og pga. slet opførsel havnede de unge i fængsel i en kort periode, hvor de så mødte de mere garvede forbrydere.12 Fan­ gernes indbyrdes påvirkning af hinanden var derfor et stort problem, og for at hindre denne skadelige påvirkning var isolations­ fængsling et ideelt redskab. Gennem arbejde, god hygiejne, orden og streng disciplin ville fængselsvæse­ net modarbejde de onde tilbøjeligheder og genopdrage de indsatte. David havde til gengæld ikke tiltro til Ørsteds fore­ stillinger om afskrækkelsens gavnlige

32