HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Mette Mortensen

nedslidte end det var tilfældet i disse om­ råder.25

Overbefolkning blev defineret ud fra en beregning af luftmængden pr. beboer; en metode, der blev godkendt med tillægget til sundhedsvedtægterne fra 19. marts 1870. Ifølge tillæggets §1 var en lejlighed overbefolket, hvis der ikke var mindst 250 kubikfod (7,73 m3) luft pr. beboer, uanset om det var voksne eller børn. Denne de­ finition skal forstås i sammenhæng med den ovenfor beskrevne sygdomsforstå­ else. Som det fremgik af historien om Marie Andersen var et af de hyppigste proble­ mer i lejlighederne, at soden fra ovnene sværtede deres vægge til, fordi der mang­ lede skorstene og ordentlige udluftnings- muligheder. Dels blev væggene sorte og dels blev træet i bindingsværket fedtet af osen. Andre kommentarer, der ofte blev brugt om lejlighedernes mangler var f.eks.: ’’Rude mangler”, ’’Gadeværelset hullet og daarligt og trænger til Repara­ tion”, ’’Kakkelovnen i Gaardsværelset fal­ defærdig og i Leiligheden mangler 8 Ru­ der i Vinduerne”, ’’Loftet i Gaardsværel­ set er aabent og utæt mellem Brædderne paa flere Steder, og det er derfor nødven­ digt at det forsynes med Lister paa disse Steder”, ’’Døren til Værelset og Vinduerne kunne ikke lukkes forsvarligt”, ’’Vindues­ rammen i det Fag nærmest Kjøkkenet er opraadnet og utæt og trænger til at repa­ reres”.24 I opgangene, baggårdene og på sva­ legangene var nogle af de hyppige pro­ blemer, at vandposten var i uorden, at trappetrinene var i stykker, at trappeop­ gangene til kvistetagen ikke havde noget rækværk og at trævaskene, der var in­ stalleret på svalegangene, stank fordi de rådnede op. Sammenlignet med resulta­ terne af historikeren Richard Willerslevs omfattende undersøgelse af arbejderboli­ ger på Christianshavn og Vesterbro er det tydeligt, at forholdene i Peder Madsens Gang var trangere, og lejlighederne mere

Stinkende latringruber Sundhedspolitiets rapporter giver et bil­ lede af boliger i dårlig materiel stand. Til billedet kan føjes lugten i gaderne. Den dårlige lugt havde mange kilder. Spilde­ vandet fra husene og efterladenskaberne fra køerne strømmede i den åbne rende­ sten. Endvidere var baggårdene små og trange, flere af dem ikke større end fire m2. Her lå retiraderne med et eller to sæ­ der. Var baggårdene for små, blev re tira ­ derne placeret under bagtrappen. Det var tilfældet i Peder Madsens Gang nr. 6, hvis gård var knap fem m2 stor. Ejendommens latrinhus havde kun ét sæde til 51 bebo­ ere. Derom bemærkede Sundhedspolitiet i 1866: ”1 ethvert Fald bør Latrinhuset fjer­ nes, og tilmed (...) indrettes til at holde 2 eller 3 Sæder”.26 Endvidere blev det på­ lagt ejeren at opføre latrinhuset i baghu­ sets stue og lade 1. sal stå tom, fordi den var uegnet til beboelse. Fire år senere, ved folketællingen i 1870, boede der stadig be­ boere både i stuen og på 1. sal, og latrinet lå stadig under bagtrappen i gården. Det­ te viser, at Sundhedspolitiet havde inten­ tioner om forbedret hygiejne, men a t man blev udfordret af byens udlejere, som kun sjældent boede i udlejningsejendomme­ ne selv. Samtidig var Sundhedspolitiets sanktionsmuligheder ikke mange. Som oftest holdt betjentene sig til mundtlige påbud om forbedringer og udsmidning af logerende. Fra latrinet faldt ekskrementerne ned i latringruben. Det var et dertil indrettet hul under retiraden, hvor ekskrementer­ ne lå i flere måneder og gærede. Systemet blev benyttet i store dele af byen.27 Ind­ holdet fra de ofte overfyldte latringruber

62