HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

E t skjul for al slags elendighed

om (for)tider, hvor f.eks. den politiske dags­ orden og den arkitektoniske mainstream var en anden. Men byen fortæller ikke selv historien om de ganske almindelige men­ nesker, der dengang befolkede gaderne i Noter 1. Artiklen er skrevet på baggrund af mit speciale: Kvindeliv i Peder Madsens Gang - en undersø­ gelse af udvalgte kvinders vilkår, strategier og muligheder i en Københavnsk gade omkring 1870, Roskilde Universitetscenter 2004. 2. Tyfus er en smitsom febersygdom. Almindelig tyfus spredes fra menneske til menneske gen­ nem føde eller drikkevand, hvorfor forbedret hygiejne og sanitære forhold stort set har ud­ ryddet sygdommen i Europa. Exantematisk ty­ fus smitter gennem lus, hvilket man ikke var klar over i 1870’erne. Denne art tyfus medfører døden for ca. 20 pct. af de smittede (Kilde: .http: //de.wikipedia.org/wiki/typhus). 3. Oplysningerne om Marie Andersen, hendes familie og de to kvistværelser hvor de boede, stammer fra Københavns Politi, 3. Politiinspek- torat: Sundhedspolitiet, Landsarkivet for Sjæl­ land (herefter LAS, Sundhedspolitiet): MIV 9/ 71, K18/1871, N19/1867, ”vedr. Overbefolkede lejligheder 1863-70.” samt Observationsproto­ kol 1865-68 nr. 224. Rigsarkivet, Kgl. Frederiks Hospital, Patientjournal afd. A, juni 1871 nr. 94. 4. LAS, Sundhedspolitiet, MIV 9/1871. 5. Syfilis smitter ved kønslig omgang eller overfø­ res fra mor til foster. Dagmar må være født med sygdommen, og hendes mor har måske ikke væ­ ret klar over, at hun selv har haft den og da slet ikke, at hun kunne smitte et ufødt barn. 6. Efternavnet er ikke angivet i kildematerialet. 7. F. F. Ulrik: Kan Peder Madsens Gang betragtes som et Sygdoms Focus her i Staden?, Hygiejni­ ske Meddelelser 1871, s. 3. 8 Symbiosen mellem kostald og brændevins­ brænderi var almindeligt forekommende på denne tid, se St. Friis: Kreaturholdet i Køben­ havn i forrige Aarhundrede, Historiske Medde­ lelser om Staden København og dens Borgere 3. rk., bd. II, 1938, s. 73-88. 9. O. C. Nielsen: Peder Madsens Gang - historisk- topographisk beskreven, 1935, s. 7. 10. Fælles køkkenfaciliteter var også et vilkår i

tusindvis. Man fornemmer ikke længere, at den indre by var et levende boligområde med vasketøj og høkerforretninger, legen­ de børn, arbejdere på vej til og fra arbejde og kvinder med grønt i kurven.

dele af den nyere boligmasse til trods for for­ bedrede boliglove i 1856, 1871 og 1889. Helge Paludan (red.): Københavnernes historie. Fra Absalon til Weidekamp, 1987, s. 86 og 142. 11. Helge Paludan som ovenfor anført, s. 87. 12. O. C. Nielsen som ovenfor anført, s. 6. 13. Dansk Biografisk Leksikon, s. 521-523. 14. F. F. Ulrik som ovenfor anført, s. 27. 15. Ibid., s. 5. 16. De følgende oplysninger om lejligheder i Peder Madsens Gang stammer fra en gennemgang af oplysninger fra LAS, Sundhedspolitiet, ”vedr. overbefolkede lejligheder 1863-70”, Journal­ sager, saglig ordnet Litra K, 1866-73, Journal­ sager saglig ordnet Litra M (I- IV) 1866-86. 17. Det eneste eksempel på en stor lejlighed var stuelejligheden i nr. 20, der indeholdt fem væ­ relser og køkken. I lejligheden boede værts­ husholderen Hans Jensen med sin kone, par­ rets fire børn samt to tjenestepiger. LAS, Sund­ hedspolitiet, Litra MIV 15/1871. 18. Richard Willerslev: Københavnske fabriks­ arbejderes og arbejdsmænds vilkår omkring 1870, Historiske Meddelelser om København 1949, s. 108-109. For gode perspektiver på ar­ bejderklassens forhold til mad og madlavning, se også den engelske historiker Ellen Ross: Love and Toil. Motherhood in Outcast London, 1870-1918, 1993, s. 27-56. 19. Karin Lützen: Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København, 1998, s. 63. 20. August Colding & Julius Thomsen: Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjeilige Dele af Kjøbenhavn og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke, 1858, s. 65. 21. Karin Lützen: Kroppen og dens naturlige af­ sondringer, Thomas Møller Kristensen & Svend Erik Larsen (red.), Mennesket og naturen: es­ says om natursyn og naturbrug, 1995, s. 58-75. 22. En anden teori var, at der også fandtes syg­ domme, der smittede gennem berøring, Disse 73