HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Til nytte for det almindelige Trinitatis Arbejdshus 1790-1841

Peter Wessel Hansen

I slutningen af det 18. århundrede oprettede Københavns Fattigvæsen såkaldte arbejdshuse i de københavnske sogne. I husene skulle byens fattige arbejde for deres almisse, og husene repræsenterede et nyt forsøg i statens årelange kamp for betleriets afskaffelse. Ideen om, at de fattige skulle arbejde for deres almisse var gammel, og man havde også tidligere haft arbejdshuse, men nogen succes havde de ikke været. I 1780’erne relanceredes imidlertid ideen med offentlige arbejdsindretninger, stærkt inspireret af forlydender om succesfulde udenland­ ske arbejdsanstalter. Arbejdshusene blev dog ikke hvad man havde håbet: Efter få år måtte man indse, at Fattigvæsenets institutioner ikke havde kapacitet nok til byens fattige. I stedet kom arbejdshusene til at fungere som forsorgshjem for de svageste grupper: Gamle og børn. Peter Wessel Hansen, f. 1977, stud. mag. i historie og europæisk etnologi. Arbej­ det med Trinitatis Arbejdshus og Københavns Fattigvæsen i Oplysningstiden er foregået i forbindelse med udarbejdelsen af en universitetsopgave i vinteren 2003-04.

Fra 1780’erne og frem til slutningen af 1800-tallet fandtes en række stiftelser un­ der det københavnske fattigvæsen, hvori man satte byens almisselemmer til at ar­ bejde til gengæld for den ydede fattighjælp. Arbejdshusene var oprindeligt indrettede som frivillige arbejdsanstalter for arbejds­ løse fattige, men flere af dem fik efter få år andre funktioner. Fattigvæsenets arbejdshuse Husene var fordelt ligeligt på byens sog­ ne: Trinitatis Arbejdshus (1790-1841) lå i en nu nedrevet gård i Åbenrå nr. 15; Vor Frue Arbejdshus (1787-1885), somvar det tidligst oprettede, lå i en gård på Nørre­ vold nr. 30 og var i de fleste år beboet af kvinder, ligesom der fandtes en pigeskole

i huset frem til fattigskolernes lukning i 1875. Bygningerne blev imidlertid fortsat brugt til skole en årrække efter 1875, da Nørrevolds Friskole havde pladsmangel. Helliggejst Arbejdshus (1789-1812), der frem til 1804 også husede en skole, lå i Kokkegade (Valkendorfsgade). Det blev lukket i 1812, da det blev lagt sammen med Nicolai Arbejdshus (1789-1891). I ho­ vedparten af sin levetid lå dette arbejds­ hus på Nikolaj Plads nr. 25 (Vingårds­ stræde) og var somVor Frue Arbejdshus i mange år pigeskole og plejehjem for kvin­ der. Skolen lukkede i 1846, hvorefter hu­ set frem til dets lukning i 1891 primært fungerede som plejehjem for kvinder. Vor Frelsers Arbejdshus (1791-1891), som lå i en række ejendomme på Christi­ anshavn, var langt det største. Frem til 1840 var der både afdelinger for mænd og 5

Made with