HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Ulrik Langen

Udover at være markedsplads blev tor­ vene omkring rådhuset også brugt til gøgl og opvisninger. Og to gange om året blev Gammeltorv brugt som mønstringsplads for brandkompagniet, hvor alle byens sprøjter blev afprøvet og efterset. Da Hol­ berg en overgang boede med udsigt over Gammeltorv lod han sine indtryk ned­ fælde i et af sine latinske epigrammer. Fra sine vinduer var han vidne til ’’Bøndernes Torvehandel, til Slagsmaal, Svig, Tyve­ rier og skammelige Gerninger”.7 I dansk oversættelse lyder epigrammet: ”Du spør, i hvilken Kant af Byen jeg har min Bolig?/ To Torve ganske nær, Papil, den findes vil/ Det ene Gammeltorv, med gammel Kunst fortrolig/Slagsmaal og Tyveri og Svig Drik og Spil/Nytorv det andet, der har Skafot­ tet man placeret/midt mellem begge har Justitia sit Bo/ Saa mellem Galgenpak og Galgen ugenert/Jeg boer; den ene Gud mig hjælper mod de to”.8 Der var ikke stor for­ skel på folkene på torvet og de indsatte på den anden side af rådhusets mure. Gik man op ad rådhusets udendørs trap­ pe og ind ad hovedindgangen, der lå ud mod Gammeltorv, trådte man ind i en stor forhal. Gulvet var lagt med ølandske fliser. Salen var dekoreret med portrætter af den oldenborgske stammes konger. I nogle store skabe var der ophængt kæmpegeværer og slagsværd med ståltrådsgitter for. Også by­ ens mål og vægt var placeret i et skab bag ståltrådsgitter. I forhallen - rådhusbørsen, som den også kaldtes - samledes alle, der havde ærinder på rådhuset. Ser man bort fra dyrene, va­ rerne og torvekonerne, kunne mylderet på rådhusbørsen ind i mellem ligne det bro­ gede sammenrend ude på pladsen foran. Det var også i denne sal, at alle kongelige forordninger og reskripter blev oplæst for den ”i Salen forsamlede Almue”.9 Oplæs­ ningen skete fra et galleri i højre side, der førte videre ind til rådssalen, hvor Magi­ straten samledes to til tre gange om ugen.

akseltorve, dvs. som marked for vognfø­ rende bønder, men en del andre handlende brugte også stedet. Nytorv var primært salgssted for kødvarer, og de folk, der hand­ lede med gammelt jernkram, havde også deres boder på denne side af rådhuset. Det var desuden midt på denne plads, at skafot­ tet indtil 1761 havde stået. På begge pladser prægede hønsekonerne fra Valby og Hvidovre billedet med deres æg og fjerkræ. Frugt, grønt og kornvarer blev primært solgt fra Gammeltorv. Torve­ læssene rundt omkring på pladsen kunne let skabe kaos, og derfor havde politime­ steren ansat en torvemester, der skulle have opsigt og holde orden på pladsen. På Gammeltorv havde man på samme måde et par vægtere til at holde orden omkring Caritasspringvandet, så det ikke blev be­ skadiget af torvevognene. Tiden og torvelivet var dog ikke gået ubemærket hen over hverken springvan­ det eller selve rådhusbygningen. I 1783 hedder det, at man som rejsende, der kom­ mer til København ad det nyistandsatte Vesterbro, gives indtrykket af en smuk og pyntelig by. Men illusionen brydes hurtigt ”ved det fatale Syn af Fontainen og Raad- huset; Begge forhend bekiendte Prydelser for Staden”, der nu er i et ’’ynkeligt For­ fald”.5 Derfor gjorde man fra byens side over­ vejelser og beregninger i forbindelse med en eventuel istandsættelse. Pengene var dog små efter andre større renoverings­ arbejder af eksempelvis Østerport og det ovennævnte Vesterbroområde mellem ind­ kørslen til Frederiksberg Allé og Roskilde Landevej. Alligevel understregede Magi­ straten, at en renovering af springvandet var uopsættelig. Ingen af byens offent­ lige anlæg var så ynkelig forfaldent som springvandet, djette ”saa agtværdige Mo­ nument, hvis nærværende Tilstand nær­ mer sig til en total Ødelæggelse og foraar- sager en almindelig Ubehagelighed”.6

78

Made with