HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Det gyselige Fængsel

i bare 24 timer - eller længere, som de fle­ ste af fangerne gjorde. Fugtigheden var ulidelig, der var intet lys og ingen udluft­ ning, væggene drev af salpeter og der var intet andet at sidde eller ligge på end den bare jord. Det var her, at bortløbne lære­ drenge som straf kunne risikere at skulle opholde sig en tid på foranledning af de­ res mestre. Politimesteren mente derfor, at man måtte indskærpe over for mestrene kun at lade drengene sidde én dag i fan- gekælderen. En stikprøveundersøgelse for året 1792 viser, at man i Politikammerret- ten i vid udstrækning anvendte fængsel på vand og brød i kælderarresten som straf. Og vel at mærke på arrestanternes egen bekostning. Den konstaterede mindstestraf i 1792 var to dage og to nætter, mens den højeste var på ikke mindre end ti dage og ti næt­ ter. Det var en kvinde, der adskillige gange var blevet anklaget for at føre et usæde­ ligt liv, der måtte udstå denne straf. Man mente ikke, at hun yar i stand til at ud­ føre det almindelige arbejde i Forbedrings­ huset på Christianshavn og satte hende derfor på vand og brød.16 Idømtes man en bødestraf, som man ikke var i stand til at betale fik man ikke sjældent tilbud om at sidde straffen af i kælderarresten. Således blev en beskænket mandsperson, der ved nattetide havde banket på forskellige ga­ dedøre, opbragt af en vægter og herefter idømt en bøde på én Rdlr. eller fire dage og nætter på vand og brød.17 Så kunne han selv vælge. For at forbedre forholdene i rådhusar­ resten foreslog Horn en række foranstalt­ ninger, der kunne afhjælpe problemerne. Hvis man byggede en lille bygning på Nytorv, der kunne fungere som vagt- og sprøjtehus, ville man vinde noget plads i selve rådhuset ved at flytte vagten over i det nye hus. Den indvundne plads kunne så indrettes til arrestværelser, det ene for skikkelige folk, der i nattens løb var ble­

vet indsat af vægterne, det andet for ge­ mene folk.18 Værelser skulle yderligere indrettes med separate kamre eller ’’loger” for de folk, der ’’efter omstændighederne ikke skulle være til sammen med andre”. Horns forslag sendtes videre, og efterhånden som sagen tog til i omfang, opstod idéen om at inddrage vinkælderen til udvidelse af ar­ resten. Dette modsatte udskænker Bar- fred sig på det ihærdigste, og det hele endte da også med, at intet blev ændret overhovedet. Arrestens forbedring Rådhusarrestens indretning og udse­ ende modificeredes gennem årene, men nogle skrivelser fra 1793 viser mere præ­ cist, hvordan der så ud kort før rådhuset brændte. Med ’’Forordning om Fængsler­ nes bedre Indretning, og de Fangnes Un­ derholdning” fra april 1793 havde man fra myndighedernes side søgt at forbedre forholdene for de varetægtsfængslede i de danske og norske arresthuse. Forordnin­ gens sigte var at skabe et generelt regel­ sæt for arresternes indretning. Tidligere havde dette udelukkende været op til de lokale myndigheders forgodtbefindende.19 I forordningens forord hedder det: ”Da det strider imod Retfærdighedens Grundsætninger, at nogen skulde ansees skyldig til Straf, førend han dertil paa Lovlig Maade er bleven dømt, saa flyder deraf, at de, som formedelst Misgierninger ere tiltalte og heftede, ikke bør, imedens Søgsmaal imod dem ved Retterne forføl­ ges, udsættes for større Lidelser, end de, der ere nødvendige Følger af deres Friheds Indskrænkelse og deres Personers Bevogt­ ning, indtil deres Skiebne ved endelig Dom er bleven afgiort”. Til umiddelbar forbedring af forholdene opstiller forordningen retningslinier for 83