HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Ja k o b S eeru p

somt indblik i de tanker, der kunne røre sig i en kongetro officers hoved. Schiøn­ ning var nemlig ikke udelt begejstret for forløbet af denne transport. I stedet for at fokusere på det ærefulde i, at det var flådens faste mandskab der havde fået til opgave at transportere statuen til Amali­ enborg Plads, fokuserede han på, hvor dår­ ligt dette arbejde var organiseret: ”Den 15. August 1768. Saa og var sted­ se ved Kong Fr. 5. Statue Eqvestres, da det fra Giethuset af, blev udført til sit sted midt paa Amalienborg eller Fride- richsstads Plads. Samme skete paa slæ­ der, og statuen paa samme af matroser fremtrukket ved tallier paa begge sider. Samme; saavel som ophejsningen paa piedestalen skete efter Souberts forslag og machine, der af adskillige indgivne var bleven valgt, men under Constructions Commissionens ved Søetatens opsigt.10 Man begyndte dermed i morges kl. 4, tog touren igennem Bredgaden til Friderich- stads nye Kirke alt i en lige linie, da den der blev drejet med bagdelen mod piede­ stalen, og saaledes baglæns henvunden til den inclinerende plan op til piedesta­ len, som man blev færdig med til om ef­ termiddagen kl. 5, da resten blev opsat til næste dag. Da statuen blev taget fra Giethuset blev skudt 27 kanonskud, ligeledes da det passerede kong Christian den Femtes sta­ tue på Kongens Nye Torv, som og da det kom til Kirken. Mig syntes alt gik vel, dog forekom det mig ikke at klæde saa synderlig, at sta­ tuen egentlig kuns blev frembragt ved mange smaa ryk, saa det stedse stod imellem, imedens man forslog tallier og henbragte nye slæder for det, hvorved det stedse gav en stærk rysten og zitren paa statuen saa snart det blev staaende og at­ ter saa snart det paany blev trukket af sit sted, som mulig kunne synes ikke at være stolt og kongeligt nok, for den korte vej,

Voks- og luftrørene var ophøjede over de andre, saa metallet ikke, uagtet den steg noget, kunne komme derned, etc. Dette er nu saaledes som jeg omtrent erindrer det endnu efter nogle og 30 aars forløb”. Schiønnings skildring af selve støbe­ processen adskiller sig ikke væsentligt fra, hvad man ellers kan læse sig til i forskellige samtidige tekniske beskrivel­ ser. Men ingen anden beskrivelse har den levende skildring af den fortættede stem­ ning og atmosfære, der herskede i de dra­ matiske minutter. Schiønning genså statuen den 15. marts 1768, da den havde kølet ned i et godt stykke tid, og man nu begyndte det spændende arbejde med at befri den fra sin støbeform. Først nu ville det endelig vise sig, om støbningen var lykkedes, eller om der var revner af en sådan størrelse, at den måtte kasseres: ”Den 15. marts 1768. Saa kongens sta­ tue nu at blive gravet ud af leret eller for­ men om det. Nogle steder saa det skønt glat ud, men andre meget mere ujævnt og uformeligt, men som man forsikrede var intet og ved udbildningen og poleringen let sat i stand, dog fejlte der og et stykke ved der af armen, som man og forsikrede var intet og let tilsat, og at det var sjæl­ dent, at en statue ved støbningen frem­ kom saa fuldkommen som dette”. De øvrige kilder fra samtiden nævner intet specifikt om de støbefejl, der blev rettet umiddelbart efter støbningen. Men senere undersøgelser i forbindelse med restaurering af statuen har påvist utal­ lige sådanne mindre udbedringer af over­ fladen. Sporene af dette arbejde ses den dag i dag på bronzens irrede overflade.9

Statuen flyttes til Amalienborg plads Den følgende beretning fra selve transpor­ ten og afsløringen af statuen giver et mor­

96