StoreForventninger_1700

98 Peter Henningsen det var ikke en opgave, som politiet for alvor kunne magte. For der var i sandhed meget at kontrollere og regulere, når hele erhvervslivet var bygget op på tildeling af særlige monopoler og privilegier, importforbud og ekstremt høje toldgrænser (der selvfølgelig fremmede en heftig smug­ leraktivitet og handel med smuglervarer, den såkaldte kontrabande) osv. Laugsmestrene selv hjalp dog aktivt til.Det var jo også ideres interesse, at ingen gjorde noget, de ikke måtte og som skadede laugets interesser. Alle overvågede kort sagt alle, man inspicerede og kontrollerede, man følte sig konstant gået for nær eller forulempet og en stemning af idelig mistænksomhed mod altog allebeherskede store som små. Følelsen af atblive forulempet af ’nogen’var stærk ide enkelte laug. Det ene laug mistænkte det andet for at gå dem i bedene og man kla­ gede jævnt hen tilkancelliet og Magistraten over virkelige eller indbildte forurettelser. Så ville et laug have monopol på det ene, så ville et laug have monopol på noget andet og så fremdeles -og ingen syntes atskænke almenvellet den mindste tanke. Myndighederne brugte anselige mængder af tidpå atforholde sigtilalledisse ansøgninger og klager, forhøre sighos oldermændene ide forskellige laug osv. Men beskyldningerne og klagerne fikaldrignogen ende. Myndighederne mistænkte pøblen for atvillesammenrotte sigog lave optøjer ved enhver tænkelig lejlighed. Pøblen mistænkte myndighederne og ’de store’- som man benævnte alle indflydelsesrige personer - for at rotte sig sammen mod menigmand for at berige sig selv. De folk, som det var lykkes at få monopol på en bestemt handelsvare eller håndværks- fabrikation, mistænkte andre for at bryde monopolet og følte sig over­ beviste om, atderes eneret ikke blev respekteret. Det eneste man kunne blive nogenlunde enige o m var at nære uvilje mod de militære, som fyldtebyen med deres tyske sprog og fuskergøremål, og som de fleste ønskede hen, hvor peberet gror. Overalt var der nid og nag, korporation stod over for korporation og skiftende alliancer blev indgået. Snart var det bagersvendene, der sloges med soldaterne, så var det studenterne (de synes idet hele taget at have været de mest aktive), så var det matroserne og soldaterne, der var i håret på hinanden, så kæmpede svende mod mestre, så kæmpede pøblen med fattigfogederne, så kæmpede slotsholmsvagterne med politibetjentene, så sloges bønderne med gadedrengene eller de sloges indbyrdes. Der herskede en splid og ballade som kun dårligtstemmer overens med patrioternes højstemte o m ­ kvæd o m det fælles bedste og det lyksalige samfundslegeme.