StoreForventninger_1700

'Egennytten og detfælles bedste

9 9

Im a g in æ r e fæ lle s s k a b e r Synderen var selve samfundsstrukturen. Den korporative struktur, der betød, at folk var tilknyttet særligt store interessegrupper, som stod stejlt over for hinanden, idet alle havde modstridende interesser, hørte under forskellige jurisdiktioner og i det store og hele ikke havde meget andet til fælles end det, at de boede i rigets hovedstad. Standstænkningen satte sit præg på juraen, idet de enkelte stænder retsligt hørte under forskellige instanser og derfor kunne de spilde oceaner af tid med at retsforfølge hinanden til ingen nytte, for hver retsinstans hyttede sine egne mod de andre retsinstansers ’undersåtter’. De civile borgere hørte f.eks. under byens rådstueret, de landmilitære hørte under Generalitetets domstol, flådens folk hørte under Admiralitetet, hoffets mange ansatte hørte under Hofretten og de gejstlige og de studerende på Universitetet hørte under Konsitorium. Det var et retsligt miskmask af den anden verden. Denne opdeling i særligt adskilte juridiske sfærer —med forskelligartet lovgivning —medførte en korporativ tankegang, der ikke var gunstig for den officielle forestilling om et fælles samfundslegeme, hvor alle trak på

Ceremonier og traditioner var med til markere og styrke laugene som fasttømrede enheder. Tegneren Peter Klæstrup har her skildret et laug, der brugerflytning til et nyt laugshus til at føre deforskellige laugsremedier somfaner, segl mv. iprocession gennem byen. (P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn, 1877)