StoreForventninger_1700

103

15 For danske forholds vedkommende, kan man forvisse sig herom ved et tilfældigt op­ slag i Hans de Hofman: Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve etc., 1763ff. 16 Peter Henningsen: I sansernes vold bd. 2 som ovenfor anført, s. 813-920. 17 Winfried Schulze som ovenfor anført, s. 36f, 39f. 18 Siden 1571 havde det været tilladt at slå sig ned i København som frimester —dvs. som mester uden for lauget - men da laugene ihærdigt modarbejdede ordningen og da kongen ikke kunne stille meget op, ændrede det ikke på det overordnede billede. Det var først efter enevældens store laugsforordning fra 1681, hvor laugene principielt bliver afskaffet for atter at blive genindført på særkongelig nåde og under tilsyn af Magistraten, at staten mere systematisk uddelte frimestertilladelser. Det gør man for at sikre en større tilgang af selvstændige håndværksmestre og for at hæmme laugenes utålelige egenrådighed, Albert Olsen: Staten og Lavene, Historiske Meddelelser om København 2. rk. III. Bd., 1927, s. 86f, 95f, 105f. 19 I 1713 tillodes det således som noget almindeligt, at frimestre uden for laugene kunne nedsætte sig i byen, selvfølgelig til laugenes store forbitrelse og indædte mod­ stand, men disse frimestre drev det sjældent til noget større, idet de som oftest var enmandsvirksomheder —ifølge den kongelige tilladelse —og ikke måtte ansætte mere end en enkelt svend. Ved den store laugsforordning i 1800 åbnedes der endelig op for endnu flere frimestre, hvorved laugene så småt mistede deres gamle monopolististiske status. Det var dog først med loven om fuld næringsfrihed i 1857/1862, at laugene i Danmark helt blev ophævet. Se Vagn Dybdahl & Inger Diibeck: Håndværkets kul­ turhistorie bd 3: Håndværket og statsmagten. Perioden 1700-1862,1983, s. 174f, 225, 230f, 251. 20 Bohnhase er en sammentrækning for det tyske ord Bodenhase, dvs. jordhare. Lige­ som en hare, der lever i en jordhule, og kan jages året rundt, var den af lauget uau­ toriserede håndværker en mand, der måtte arbejde i skjul og var jaget vildt. Se Mack Walker: German Home Towns. Community, State, and General Estate 1648-1871, 1971, s. 86. 21 Ole Degn & Inger Diibeck: Håndværkets kulturhistorie bd. 2: Håndværket i frem­ gang. Perioden 1500-1700, 1983, s. 188. 22 Wolmer Clemmenssen: De religiøse systemers Indflydelse paa de erhvervsetiske Prin­ cippers Udvikling i Danmark, 1940, s. 161. 23 Wolmer Clemmenssen som ovenfor anført, s. 163f. 24 MC 115: Magistratens Resolutionsptokol 1748-50, s. 708, Københavns Stadsarkiv. 25 Albert Olsen som ovenfor anført, s. 100. 26 Oluf Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse bd. 6: Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730), 1892, s. 128. 27 Københavns Magistrat til Københavns Bagerlaug, 15.7.1782; Udskrift af Københavns Raadstues Resolutionsprotokol 7.5.1783, Bagerlauget nr. 21: Diverse dokumenter 1770-99, Københavns Stadsarkiv. 28 Edvard Holm: Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse (1720-1814), bd. 1,1891, s. 406f. 29 Kristof Glamnn: Bryggeriets historie i Danmark indtil slutningen af det 19. århund­ rede, 1962, s. 136.. 30 Sjællandske Tegneiser 1754, nr. 185, Danske Kancelli, Rigsarkivet. 31 Ole Degn & Inger Dubeck som ovenfor anført s. 81, 190.