StoreForventninger_1700

Et Problema Politicum

113

Men, når man vil overveje adskillige skete indretninger og udkomne forordninger og privilegier og fornemmelig, når man vil efterse de fra stiftamtmænd, amtmænd, magistraterne i købstæderne og andre, tid efter anden, i disse materier indkomne erklæringer, skal man lettelig erfare, at købmænds- og håndværks-laugenes vedligeholdelse og formerelse endnu anses som en hovedstyrke for købstæderne og deres opkomst; og at den indskrænkelse i folks næringsvej, som disse laug medfører, betragtes som noget, der nøje bør vedligeholdes og hvorfra der ikke lettelig bør ske nogen undtagelse. Dersom en fattig mand, som ikke kan komme fort med sit håndværk og derved ikke kan finde levebrød, begærer tilladelse at foretage sig noget andet, hvoraf han formener bedre at kunne ernære sig, hedder det straks i erklæringen, at han har taget borgerskab på den og den profession, og derved må han blive. Dersom en anden fattig mand, som vel har lært et håndværk, men just ikke haver alle de egenskaber, som laugs-artiklerne udfordrer til at blive indtaget i lauget som mester, begærer tilladelse til at ernære sig af samme håndværk, bliver erklæringen, at det kan ikke ske, siden det ville være lauget til fornærmelse; begærer han da at blive indtaget i lauget, hedder det atter, at det er imod laugs.-artiklerne, siden ham mangler de eller de egenskabet; erklærer han, at han ikke på anden måde ved at ernære sig og sine og at han i mangel deraf må blive bragt til bettelstaven, hjælper det ham dog næppe til en fordelagtigere erklæring; og det uanset, at forordningen af 2. maj 1685 og reskriptet af 9. marts 1689 giver temmelig anledning til at føje sådanne, som kun forlange med egne hænder at arbejde. Endog i de tilfælde, hvor der ikke er laug, er vedkommende ofte for, at sådant skal nægtes, på den grund, at der er én, to eller tre af det slags håndværk derudi byen, hvilket er alt hvad byen kan ernære; dersom man derhos kunne og ville undersøge, hvor meget der af sådant slags arbejde befandtes udi byen og hvor det var forarbejdet, er jeg vis på, at det ofte ville befindes, at en stor del, og måske mere end halvdelen deraf var for­ arbejdet på andre steder. Derimod, når 3 eller 4 som bruger et slags håndtering i en by, bliver enige om at udelukke alle andre, og i den henseende at søge konfirmation på de mellem dem oprettede laugs-artikler for derved at blive til et sluttet laug, da kunne de vente en fordelagtig erklæring af vedkommende øvrig­ hed, som tror at de dermed gør byen en væsentlig tjeneste; tilforn blev og sådan begæring sjælden eller aldrig nægtet. Hvem ser ikke, at visse private personers fordel i alle disse tilfælde