StoreForventninger_1700

Peter Henningsen

1 3 0

Da tømmermændenes såvel som murmestrenes laugsartikler ind­ skrænker det antal af drenge, som en mester må holde, så kunne det måske have sin nytte, om denne indskrænkning blev ophævet og det i almindelighed blev en mester tilladt at antage og holde så mange drenge som han ville: men da det måske og kunne medføre nogen ulejlighed i henseende til det arbejde, de påtager sig at forrette, så understår jeg mig ikke at foreslå det, med mindre Magistratens betænkning først derover måtte vorde indhentet. d) udi overensstemmende med forordningens 7. artikel, at tilholde samtlige håndværksmestre oprigtig at behandle dem, som måtte bestille noget arbejde hos dem og troligen holde, hvad de lovede, såvel i henseende til tiden, som arbejdets godhed og hastig forhjælpe dem til deres ret, som måtte være beføjet til, enten i den ene eller anden henseende at besvære sig over en håndværksmand. 8 ) Videre kunne Københavns Magistrat reskriberes: a) I henseende til mesterstykke, efter det, som forhen er meldt, og at de, i de tilfælde, hvor mesterstykker endelig måtte forfærdiges, overalt havde at se derhen, at vedkommende svend ej blev nødt til derpå at gøre større bekostning eller anvende mere tid, end den yderste nødvendighed måtte udfordre, b) udi særdeleshed at forsvare og håndhæve de håndværkssvende, som måtte indlade sig udi ægteskab, så at de ikke derover kommer til at lide noget eller miste noget af deres arbejde og fortjeneste. Skulle det og befindes, enten at en mester vægrede sig ved at beholde en svend, fordi han havde giftet sig eller at andre svende af samme år­ sag vægrede sig for at arbejde med ham, da vil Deres Majestæt, efter Magistratens derom gørende allerunderdanigste forestilling, allernådigst bevilge en sådan svend at indtages udi lauget som mester, uanset noget endnu måtte fattes i hans svendeår eller nogen anden egenskab dertil måtte mangle ham. c) jævnligen at advare og tilholde vedkommende laug, selv at frem­ bringe, forskaffe og forarbejde de ting, som indvånerne er komne i vane med at forskrive og lade komme fra andre steder, da de dog her lettelig kunne haves lige så gode og for lige så godt køb. Ligesom Magistraten og selv bør gøre sig umage med at undersøge og komme i erfaring om, hvilke disse ting er og hvilket laug ethvert slags deriblandt vedkommer, for derefter at give samme laug den fornødne erindring og advarsel. NB. Når nogen tid var forbi og man havde set, hvad indvendinger der kunne ske mod en eller anden af foregående poster (hvilket jeg ikke har erfarenhed nok til at kunne love for), kunne der måske med den nødvendige forandring gå lige sådanne reskripter til de stiftamtmænd i hvis stifter, der

Made with