StoreForventninger_1700

Veter Henningsen

1 3 2

Laugsseglfor Københavns silke-, uld- og lærredskrammere. (Laurids de Thurah: Den danske Vitruvius

til dels, at befordre og underholde de her værende ulden- og silke fabrikker og derved at fyldestgøre den 6 te post i deres laugsartikler af 7. juli 1688; altså kan det, med dem vel forblive som det er. 12) Hørkræmmerne hører man ej heller megen besværing over. I- midlertid var det nyttigt og billigt, at det, som er de andre kræmmere her i staden ved deres laugsartikler pålagt, men udi hørkræmmernes laugs-artikler af 10. oktober 1722 forbigået og blev dem ved et reskript til Magistraten befalet; nemlig at gøre deres yderste flid til at adskillige af de varer, de handler med, såsom: hør, hamp, humle, tjære, beg, stenkul, ryslæder etc. herudi landet kunne frembringes og forarbejdes (NB. Den­ ne vigtige omstændighed finder jeg at være langt nøjere iagttaget i de laugsartikler, som udi højlovlig ihukommelse kong Christian den 5tes Tid er udkomne end udi dem, som siden er udgivne). Skulle hørkræmmerlauget derudi findes efterladen, da burde enhver, som selv ville besørge slige varer her i landet frembragte og forarbejdede og i almindelighed eller efter begæring nyde bevilling på at sælge og falholde dem. 13) Jeg har tilforn vist, at den såkaldte og nu blandt bryggerne værende omgang er bleven til et nødvendigt onde, som ikke uden allerstørste vanskelighed og meget skadelige følger kan enten ændres eller ophæves, skønt den, i sig, er meget skadelig. Da det nu ved forordningen af 13. juni 1755 er forebygget, at bryggerne ikke efter behag kunne forhøje prisen på øllet eller gøre det siettere og der til prisens forhøjelse udfordres Deres kongelige Majestæts allernådigste specielle tilladelse, hvilket og er så meget mere nødvendigt, som øl er af de nødvendige ting, hvilket alle mennesker behøver, så tænker jeg, at det derved, hvad dette laug angår, får have sit forblivende, dog således, at det ikke efterdags tillades bryggerlauget at købe bryggergårde for at tage bryggerrettigheden fra dem og derved formindske bryggernes antal, da et monopolium altid bliver farligere og skadeligere, jo mindre antal af personer derudi er delagtige. Dog må jeg derhos erindre, at dette ej heller, nu på en del år, af bryggerlauget er sket. Dernæst, og på det der dog kunne være nogen slags indskrænkelse udi