StoreForventninger_1700

12

lå inden for det realistiskes rammer, forholdt det sig for flertallet af europæerne anderledes. Kun de færreste havde en viden om, at naturen kunne tøjles og dirigeres tilmenneskets bedste .19 For menigmand var det stadig Gud og hans bestemmelse med verden, der var styrende og det højeste væsens uransagelige veje var, janetop, uransagelige .20 Under såbarske forhold som vinteren 1799 medførte, hvor udendørs arbejde var umuligt atudføre og hvor kulden medførte høj arbejdsløshed for håndværkere og arbejdsmænd, gadesælgersker og sjovere, bankede håbløsheden og nøden snart på de flestes døre. For kulden var en af de fattiges mægtigste fjender. »I de store stæder iNorden, iLondon, Berlin, Petersborg, Hamborg, København, Stockholm o.a.«hævdedes det således i Politivennen imarts 1799, »borttager kulde, sult og nøgenhed hver vinter nogle ulykkelige ofre, mens hundreder og tusinder slipper med at pines, svækkes og forknyttes for deres øvrige levetid «.21 I et forsøg på at lindre de værste lidelser lod kronprins Frederik, der varkendt forsitgode hjertemod Københavns fattige,uddele gratisbrænde fra de kongelige magasiner og pålagde ellers Københavns Fattigvæsen at gøre en ekstraindsats .22

Brænde var en nødvendig, men oftefuldstændig uoverkommerlig udgiftfor denfattigefamilie. Under en hård og langvarig vinter som den i 1799 blev der derfor uddeltgratis brænde til de fattige. H er er en sådan situation skildret a f C. W. Eckersberg o. 1807. (Statens Museum fo r Kunst <&SM K Foto).