StoreForventninger_1700

Spionage, korruption og intriger i Frederiks 4.s København

143

F a n g e n Om postskriver Bendix Jørgensens tidlige år er der ikke bevaret så mange oplysninger. Erlund beskriver ham et sted som et »fattigt barn«, han havde taget under sine vinger og skaffet ind i postvæsenet .3 På Københavns Danske Brevpostkontor havde Bendix siden 1712 ført postprotokollerne, dvs. nummererede bilag over alle afsendte breve, men han var også blevet oplært i sin herres »geheime forretninger«, den særlige kunst at åbne, afskrive og genlukke forseglede breve uden at modtageren anede uråd. Han havde deltaget i spionagen mod Magnus Stenbock, hvor han bl.a. havde hjulpet med at skrive falske tilføjelser eller rettelser i fangens og hans korrespondenters breve, og han havde med sin herre fulgt med hæren til Stralsund for at bistå i organiseringen af feltposten under krigen. Bendix Jørgensen var en fuldt udlært postspion. I 1719 så tingene imidlertid sorte ud for Bendix. Fristelsen var til­ syneladende blevet for stor, da han i et pengebrev havde fundet en pen­ geveksel på 900 rigsdaler til en norsk købmand. Bendix havde stukket den til side men var blevet afsløret og sad nu fængslet i arresten på Nytorv for en forbrydelse, der kunne koste ham en dødsdom. I sin ulykkelige situation forfattede fangen nu et brev til kongen, der afsluttedes med et undskyldende »ps«. Her skriver han, at brevet var skrevet kl. 3 om natten, »thi for Erlunds spioner, kan [jeg] om dagen intet skrive, hvor om dette, allernådigste konge, er skrevet så slet, thi at renskrive samme kan jeg for omtalte mennesker ej komme til, thi de stedse hænger over mig«. Med rette, for brevet indeholdt et ødelæggende angreb på hans herre. Et fortvivlet forsøg fra Bendix på at opnå kongens gunst i sidste øjeblik .4 H æ d e r e n Bendix Jørgensen indledte sit brev med at forsøge at så tvivl om Christian Erlunds position hos kongen. Baggrunden var, at Erlund selv havde taget æren for al den succesfulde spionage og havde glemt at nævne Bendix, der med stort »møje, arbejde og nattevågen« havde afskrevet og manipuleret grev Stenbocks breve. Han hævdede, at »jeg er den som umærkeligt med ham har været et instrument til grev Stenbocks ruin« og for at bevise sin medvirken bragte Bendix omhyggeligt detaljer om de overvågede per­ soners dæknavne, brevpakker og datoer i forløbet. Allerede fire år tidligere havde en anden aktør, spionen Aron Goldzieher, der stod for at sende grev Stenbocks breve ad hemmelige kanaler, men i realiteten var Erlunds dobbeltagent, forsøgt med en lignende