StoreForventninger_1700

Sune Christian Pedersen

1 5 0

postembedsmænd, der var bestukket eller på anden vis formået til at levere opsnapninger til andre stater. England havde på netop dette tidspunkt iværksat et kontinentalt bestikkelsesprogram, der omfattede postmestre over det meste af Europa, herunder Hamburg. Senere i århundredet in­ filtrerede Preussen det Thurn und Taxiske postspionagekontor i Nürn­ berg.16 Når ingen tilsyneladende anså fremmed indflydelse i denne sag for en mulighed, kan det skyldes to ting. Enten at karakteren af den opsnappede korrespondance næppe har været så følsom, eller at anklagen om lands­ forræderi har været så alvorlig, at ingen har turdet nævne muligheden uden at have mere håndfaste beviser. F o r s e e ls e r v e d p o s t v æ s e n e t De næste anklagepunkter dækkede over flere forhold i Erlunds embeds­ førelse, der omhandlede forsøg på personlig økonomisk berigelse. Det alvorligste af anklagepunkterne lød på, at Erlund i foråret 1718 havde presset flere af landets postmestre til i hemmelighed at nedsætte portoen og dermed nedbringe postvæsenets indtægter med 4.000 rdl. Erlund lå på dette tidspunkt i fremskredne forhandlinger om personligt at forpagte postvæsenet for et fast årligt beløb mod til gengæld at få indtægterne. Det var derfor i hans interesse at få indtægterne til at fremstå mindre for der­ ved at få en billigere forpagtningsafgift og en større del af overskuddet til sig selv.17 Som i de øvrige punkter manglede Jørgensen beviser, men i dette punkt var bevismanglen endnu mere slående. For heller ikke postmestrene lå inde med breve fra Erlund, der kunne kaste lys over sagen. Der blev derfor indkaldt skriftlige redegørelser fra en lang række af landets postmestre, ligesom der blev holdt en større mængde forhør.18På baggrund heraf re­ konstruerede Rostgaard følgende mulige hændelsesforløb: Erlund havde tilsyneladende med vanlig forsigtighed ikke selv skrevet til postmestrene, men benyttet sine postskrivere Jørgensen og Grill til at skrive på sine vegne. For en sikkerheds skyld havde han ladet sin stedfader, agendepost Elias Levesen, medbringe disse breve til de postmestre, der lå på hans rute (København-Hamburg) eller orientere dem mundtligt. Bendix Jørgensens rekonstruktion af brevet til postmestrene ud fra hukommelsen stemte ret godt overens med en del af postmestrenes rekonstruktioner. Brevet var formuleret i vage hentydninger, men var næppe til at misforstå, »efter hvis ordre det sker, kan vel selv eragtes«, hed det, og videre, at postmesteren i egen interesse skulle »moderere«