StoreForventninger_1700

Spionage, korruption og intriger i Frederiks 4.s København

15 3

havde gennemskuet, hvad der foregik. Den 23. december skrev han et rasende brev til Gangloff. Han var tilsyneladende ligeglad med, at det ville blive opsnappet, hvad det også blev. For brevet ligger i kommissionens læg med opsnappet post. Ja, det er mest tænkeligt, at brevets egentlige adressat var kommissionen, dets truende tone taget i betragtning. Erland afslørede, at han vidste, at hans breve var blevet udtaget i Roskilde og sendt med kurer (selvfølgelig uden om postvæsenet) tilbage til kommissionen i København, hvilket må have fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på såvel postmester Otzen som hans generalpostdirektør. For hvor havde Erlund dét fra, (hvis ikke ligefrem fra Otzen selv?). Erlund skrev, at det utvivlsomt måtte være sket uden kongelig permission, hvad dog ikke var korrekt. Morsomt er det selvfølgelig også at læse, hvor nært han af alle til­ syneladende tager sig det, at nogen uberettiget har læst hans private post, »til min æres formindskelse og blamering, ikke blot i hele Danmark og Holsten, men overalt i Europa«. Djævelen tage kongens »falske aposde«; mine fjender synes virkelig at gøre sig umage, skriver han. I resten af brevet bedyrer han sin uskyld over for Gangloff og opremser sine tro tjenester for fædrelandet, hvilket uanset udsagnets sandhedsværdi forekommer mildt sagt overflødigt over for hans nære ven og svoger. Brevet var uden tvivl rettet et andet sted hen.21 Der forekommer da heller ikke flere opsnappede breve i kommis­ sionens papirer efter dette brev, der tilsyneladende satte en effektiv stopper for kommissionens »postspionage«. Erlund og hans folk fandt uden tvivl andre veje, under betroede mænds kuverter eller måske med agendepostmesteren eller andre rejsende.

Peder Marquard Otgen (1688-1759), postmester i Koskilde. Under Erlund-sagen i 1719 var han tillige rådmand i byen. Udateret oliemaleri, ukendt maler. © Post <&Tele Museum.

Made with