StoreForventninger_1700

14 Peter Henningsen ingen sengeklæder havde, måtte jeg skaffe dem for direktionens regning, ligeledes mad etc. Denne vintervar den strengeste jeghar kendt. Sneen lå endnu det år tilpinsedag såvel iNyboder som på Kongens Nytorv, hvor den var oplagt ito høje bjerge med en gang imidten. Det var intet godt tegn for den nye fattigdirektion «.26 De mange tusinder, der tildagligbalancerede faretruende på grænsen mellem sult og overlevelse, men som ikke ellers regnedes som en del af byens fattige, måtte også give op ikulden og de var tvunget til at ty til det offentliges bistand eller tilprivate godgørere, hvis de ikke ville bukke under. Og da netop denne vinter skulle vise sig at blive langvarig, havde København sjældent kendt tilstørre nød og kummer end idette det 18. århundredes sidste år .27 Den lidende menneskeheds stemme Ibyens velnok mest læste avis, Adresseavisen ,var detide første måneder af 1799 ikke usædvanligt at finde indlæg fra fattige, der anråbte læserne o m

lånelleralmisse. Man kan sågar finde indlæg fra udlejere, som har en fattig stakkel boende, der ikke kan betale sin husleje. Udlejerne gør offentligheden opmærksom på, at der hos dem bor en virkelig værdigt trængende, som »goddædige« folk med penge på lommen bør komme til undsætning. Blandt indsenderne af bøn­ skrifter finder vi idet hele ta- get et broget galleri af fattige. Her er indtrængende bønner fra ellers honnette folk, det er gået tilbage for og som gerne vil låne penge; her er bønner fra arbejdsløse, fra gamle, der ikke kan forsørge sig selv og — som sagt— bønner fra udlejere på deres lejeres vegne. »En fattig kone der ligger i Garderstalden no. 5, og er

Den gamle kone i det pjaltede tøj, der varmer sine hænder over et glødefad, kan symbolisere den strenge vinter i 1799, der førte sult og nød med sig fo r fattige, gamle og arbejdsløse. Radering a f Michael Fosle Jacobsen (1724-94) u.å. (Statens Museum fo r Kunst <&SM K Foto).