StoreForventninger_1700

166

Henvisninger

1 Denne artikel udspringer af min ph.d.-afhandling og efterfølgende bogudgivelse med tiden »Brudte segl« (Pedersen, Sune Christian, Brudte segl. Spionage og censur i enevældens Danmark, Post & Tele Museum Skrifter 7, København 2008), et studie af den enevældige stats overvågning af brevposten og, i bredere perspektiv, af infor­ mationsstrømmene i samfundet. 2 En hovedkilde - om end en anelse suspekt - til Erlunds liv er hans selvbiografiske manuskripter, som han skrev og indsendte til kongerne Frederik 4. og Christian 6. i perioder, hvor han var truet eller faldet i unåde. Manuskripterne findes (ligesom de øvrige citerede kilder) i Rigsarkivet, Danske Kancelli, D l44 —»De erlundske papirer og kommissioner 1719-51«. Se Pedersen 2008: 429-32 for en kildekritisk diskussion af manuskripterne. 3 Erlunds Manuskript 1732 s. 103 (DK, D144-1). 4 Jørgensens anklageskrift 28.9.1719, D144A, bilag nr. 26. 5 Erlunds Manuskript 1732 s. 135 ff. 8 Ibid. Nr. 51 (Sjællandske Missive af 2.3.1720). Om forsikringspatenterne, se s. 142. 9 Ibid. Nr. 59 (Sjællandske Missive af 19.12.1720 til Münch og Rostgaard —Bartholin var kørt ud på et sidespor i kommissionen på dette tidspunkt, se ndf). 10 D144A, IV, Rostgaards betænkning af 6.2.1721, pkt. 1. Kommissionen hørte i forbindelse med sagen om det »ilde konditionerede« brev en række personer, som kommerceråd Laurids Baggesen havde meddelt om sagen, bl.a. kammertjener Iver Andersen. Ingen kunne dog bringe afgørende nyt i sagen, der selvfølgelig også var blevet syltet af Erlund selv (Ibid. pk. 8). 11 Ibid. pkt. 2. 12 D.A von Recke til Erlund, udat. (ifølge seddelregistraturen er brevet skrevet 16.10.1719 (hvilket må bygge på en tidligere registrering af arkivet, hvor brevets konvolut stadig har været bevaret), dermed har Erlund først fået advarslen to uger efter sagens begyndelse. Hvordan kommissionen er kommet i besiddelse af brevet (13.1.1720), der må have tilhørt Erlund, er gådefuldt), D144A, A II, 12, Vb. 13 Nørby, Toke, Den danske postetat 1624-1927, Århus 2008 s. 88. 14 Rostgaards betænkning 6.2.1721, pkt. 4 og 5. Postforvalter Clausen, der havde hørt om åbningerne af kongens og prins Carls breve fra Jørgensen og Grill, omtaler dette i kommissionsprotokollen d. 2.11.1719. 15 D144A, Protokollen: 109. Forhør over Jeppe Buck. Dette synspunkt findes også hos Bruun, Christian, Frederik Rostgaards Liv og Levnet, Kbh. 1870: 175. 16 Fritz, Paul, ’’The Anti-Jacobite Intelligence System of the English Ministers, 1715-1745”,i: HistoricalJournal nr. 16,1973:272-78; Kalmus, Ludwig, Weltgeschichte der Post, Wien 1937: 420 f. 17 Gennemgangen af dette punkt bygger på D144A, Rostgaards relation og votum, 10.5.1719; Münchs relation og votum, 18.5.1720; Olsen, Fritz, Postvæsenet i Dan­ mark som Statsinstitution indtil Christian VIIs død (1711-1808), Kbh. 1903 : 20 £; Bruun 1870: 170 ff. 18 D144A, A II, bilag 7a. Kommissionen til postmestrene i Slagelse, Nyborg, Odense, Vejle, Ribe, Kolding, Fredericia, Aarhus, Aalborg, Haderslev, Kiel, Tønder, Glück- 6 Sjællandske missiver 2.10.1719, nr. 311; D144A, nr. 50. 7 D144A, II, 2, Missive til kommissionen 16.10.1719.