StoreForventninger_1700

Snart med klap, men mest med stok

193

stillinger er udgået derfra. Bag ordet »Skorpe« har der altid ligget en reel værdi. Lad mig da fortælle, hvordan livet levedes ud i hverdagen, de fire år skoletiden varede. Der var to store sovesale med 50 senge i fire rækker på hver, og i det ene hjørne var med spanske vægge indrettet et soveværelse til de to ugifte lærere, »Slagteren« og »Pinden«.20Det var strengt forbudt at snakke, efter at der var sagt godnat til os af den vagthavende lærer, når han havde skruet gasblusset ned (det var før de elektriske lampers tid). Det forhindrede os dog ikke i at slås med hovedpuderne, når vi troede at læreren var nede på sovesalen på første sal for at sige godnat, og da var det ikke rart at stå i bar skjorte på bare ben, når læreren ubemærket var kommet op og stod i døren ud til trappen! Hellere måtte han afgøre »uheldet« med det samme end at den rare søndagstur kom i farezonen. Hele året kl. 06.30 blev vi vækket af en kraftig elektrisk klokke, som den vagthavende lærer satte i gang og da gjaldt det om at få det rigtige ben ud af sengen og ikke blive liggende, til læreren kom tilbage, efter at han havde været nede for at vække dem på den anden sovesal. Det var en ganske bestemt måde, vi skulle rede seng på; ikke en eneste lille fold på underlagnet blev upåtalt, overlagnet og de to uldtæpper lagt glat sammen i tre dele på langs, igen bøjet sammen på midten og slået op over jernsengens benende, så sengenes ensartede udseende lignede fire rækker soldater til parade. Der var mange punkter på dagen, hvor søn­ dagsudgangen kunne blive afkortet, og her så tidligt på morgenen var der allerede et par stykker. Langs hele den bageste væg var der en vaskerække, og her gjaldt det om at komme hurtigt hen og sikre sig en plads, børste tænder, smøge skjorten ned til bæltestedet og med koldt vand vaske både hoved og overkrop, for der var ikke megen tid, når vi skulle stille op til morgensang nede i legestuen præcis kl. 07.00. Der stod vi så i en firkant, flankeret af de fire klasser, med den vagthavende lærer i det ene hjørne, og en dreng fra ældste klasse på skift til at bede »Fader vor«. En forsanger, også fra ældste klasse, valgte en morgensang, som vi kunne udenad, og derefter gik vi lige ind til morgenbordet, hver klasse sit bord, hvor den dreng, der blev nr. L i klassen til eksamen, sad ved bord­ enden indtil næste års eksamen. Denne ærespost havde jeg i tredje klasse til stor ærgrelse for Vægteren, der ikke kunne forhindre dette, men hvert år fratog han mig den præmie, som alle lærerne personligt havde indstillet mig til, og som mine årskarakterer berettigede mig til, skønt Mester og »Thor« gjorde alt, hvad de kunne for at ændre denne afgørelse.